Gå til indhold
Tekniker med et par Oculus virtual reality-briller for øjnene
Tekniker med et par Oculus virtual reality-briller for øjnene

Pressemeddelelse -

​Med Virtual reality reduceres produktionstiden for prototyper med 30 %

Vi ser to teknikere – hver med et par Oculus virtual reality-briller for øjnene – i et stort, tomt lokale. Den ene af dem har handsker på, og den anden har fat om styreanordningerne. Den ene rækker ud for at røre ved noget midt i luften. Den anden sidder sammenkrøbet. Og de går begge rundt i cirkler. Vi kan ikke se det, men de er i gang med at analysere den bil, som netop nu bliver fremvist på Paris Motor Show.

På samme måde som inden for den medicinske og den videnskabelige sektor eller inden for videospilsbranchen er virtual reality også noget, der spiller en afgørende rolle for bilindustrien. Og det er en teknologi, som SEAT har anvendt de sidste 20 år: ”Den hjælper os til at kunne optimere vores produktionsprocesser og til præcist at kunne visualisere det produkt, som vi skal i gang med at fremstille” siger Javier Díaz, der er chef for SEATs prototypecenter. Mere præcist har anvendelsen af denne teknologi reduceret produktionstiden for prototyper, som er trinnet før lanceringen af en bil, med 30 %.

Og forskellen har været markant. Tidligere skulle man bruge mere end 10 m lange borde til at brede sine oversigter ud på, utallige lister med bildele og måneders arbejde. Men takket være virtual reality er en enkelt computer nu det eneste, man behøver for at kunne visualisere bilen i sin helhed og meget hurtigere kunne foretage forbedringer.

Denne teknologi har reduceret antallet af prototyper, som man skal bygge inden lanceringen af en model, til det halve. Tidsoptimeringen samt optimeringen af andre ressourcer har en positiv effekt i forhold til kunden – ikke kun hvad produktets finish og kvalitet angår, men også på den endelige salgspris. 

Et godt eksempel herpå er den nye SEAT Ateca, hvor man har fulgt hele processen med virtual reality: ”Der gik mere end tre år fra det øjeblik, hvor vi så de første billeder, til bilen kom til salg.” I det tidsrum analyserede vi bilen centimeter for centimeter og traf en lang række beslutninger med henblik på at foretage forbedringer. Lad mig i den sammenhæng fremhæve, at vi i den virtuelle fase implementerede mere end 800 forbedringer” tilføjer Javier.

Emner

Kategorier


SEAT er den eneste virksomhed i branchen med komplet kapacitet til at designe, udvikle og fremstille biler i Spanien – nærmere bestemt Barcelona.

I Danmark har SEAT i Danmark besluttet at gå en anden vej med sin markedsføring end den rene promovering af modeller og pris. SEAT i Danmark har sat Kør Smukt i gang, der er en opfordring til alle bilister om at se sig selv i bakspejlet og bidrage til, at det at køre bil bliver en god oplevelse for os alle.

Følg SEAT her:

Newsroom

Facebook

YouTube

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Relateret materiale

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark

Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark