Gå til indhold
Laveste CO2-udledning nogensinde: SEAT sender gas-minibil på gaden

Pressemeddelelse -

Laveste CO2-udledning nogensinde: SEAT sender gas-minibil på gaden

SEAT udvider Mii-familien på det danske marked. Med SEAT Mii Ecofuel og en benzinhybridmotor, der både kan køre på komprimeret gas (CNG) og benzin, vil den spanske tysker være med til at udbrede den miljøvenlige CNG-teknologi. Med kun 79 g/km udleder Mii Ecofuel mindst CO2 af alle EAT. Nogensinde. Nu er den på gaden i Danmark.

Aldrig før har en SEAT udledt så lidt CO2. Den nye SEAT Mii Ecofuel har en CO2-emission på kun 79 g/km. Hos SEAT Danmark ser man et stort potentiale i benzinhybrid-bilen, der allerede overgår salgsforventningerne i andre europæiske lande.

- SEAT Mii Ecofuel passer godt til Danmark og danske forbrugeres omtanke for klima og biløkonomi. Bilen er udstyret med to CNG-tanke, der komprimerer naturgassen, og giver en rækkevidde på 380 kilometer. Rækkevidden øges til 600 kilometer, hvis bilens benzinmotor anvendes som supplement, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør hos SEAT Danmark.

Billigere transport

Med en forventet udbredelse af gasbiler vil prisen på naturgas som brændstof de kommende år formentlig falde. Det vil ikke blot medføre, at prisen pr kilometer falder, men også reducere udledningen af forurenende gasarter og partikler markant. Derfor forventer SEATs direktør også, at de mere miljørigtige gasbiler kommer til at påvirke forbrugeropfattelsen og udfordre minibilmarkedet og markedet for elbiler i særdeleshed.

- Med en introduktionspris på 112.900 kroner er Mii Ecofuel den billigste indgang til en miljøvenlig
CNG-model på markedet. Og det som i Mii i øvrigt uden at gå på kompromis med hverken komfort, sikkerhed eller køreegenskaber, ligesom tankningen af gas markant hurtigere end strøm, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Næste SEAT på gas er Leon

SEAT har dedikeret sig til udviklingen af CNG som alternativt brændstof til benzin og diesel med henblik på at reducere drivhusgasser som fx CO2. På nuværende tidspunkt markedsfører SEAT allerede den gasdrevne Mii Ecofuel i Tyskland, Italien, Sverige, Østrig, Schweiz og Holland.

I dag har SEAT to naturgasdrevne biler. Mii Ecofuel, som med 79 g/km er modellen med færrest CO2-emissioner i koncernens historie og den nye Leon 1.4 TGI, der er SEATs seneste model og kommende model i Danmark.

Med et meget lavt brændstofforbrug og lavere brændstofpris bliver den en af de mest økonomiske biler på markedet. Leon TGI får en rækkevidde på 400 km i ren gasdrift med et gennemsnitlige
brændstofforbrug på 3,5 kg gas pr. 100 km og et CO2-emissionsniveau på 94 g/km. I benzindrift har bilen yderligere 900 km rækkevidde, således at den med begge tanke har en samlet rækkevidde på 1.300 km uden at skulle tanke.

Nettet af gasstationer er i udvikling, og inden året er gået, vil gasnettet til biler se således ud:

Eksisterende gasstationer:

Bionaturgas Danmark A/S, Venusvej 22, 7000 Fredericia

Bionaturgas Danmark A/S, Ørbækvej 260, 5220 Odense SØ

HMN, Ågade 18, 7800 Skive

E.ON/OK, Prags Boulevard 69, 2300 København S

HMN, Vardevej 83A, 6880 Tarm

 

Kommende planlagte gasstationer i  2014:

Gladsaxe

Holstebro

Københavns Lufthavn

Holstebro

Frederikssund

Ålborg

Frederikshavn

Vallensbæk

Emner

Kategorier


SEAT er den eneste virksomhed i branchen med komplet kapacitet til at designe, udvikle og fremstille biler i Spanien – nærmere bestemt Barcelona.

I Danmark har SEAT i Danmark besluttet at gå en anden vej med sin markedsføring end den rene promovering af modeller og pris. SEAT i Danmark har sat Kør Smukt i gang, der er en opfordring til alle bilister om at se sig selv i bakspejlet og bidrage til, at det at køre bil bliver en god oplevelse for os alle.

Følg SEAT her:

Newsroom

Facebook

YouTube


Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Relateret materiale

Set af millioner verden over: SEAT tilbyder The Lego Movie

Set af millioner verden over: SEAT tilbyder The Lego Movie

The Lego Movie er en kæmpesucces verden over, hvor flere millioner biografgængere har set Legos monsterhit. Og nu kan bilister Danmark, der prøvekører en SEAT Mii, få filmen med på sommerferie. Det er SEAT, der i samarbejde med Warner Brothers giver alle muligheden for at se Lego-succesen.

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark

Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark