Gå til indhold
"Fremtidens bil kan helt undgå ulykker"

Pressemeddelelse -

"Fremtidens bil kan helt undgå ulykker"

Ingeniører fra SEATs tekniske center arbejder dagligt med en lang række tests på alle mærkets modeller for at minimere sandsynligheden for alvorlige kvæstelser hos føreren, passagererne og fodgængere i tilfælde af en ulykke. Den endelige målsætning med dette arbejde er at konstruere en bil i fremtiden, som er "i stand til helt at undgå ulykker", siger Henrico Puttenstein, som er en af ingeniørerne hos det tekniske centers afdeling for passiv sikkerhed.

Kollisioner ved lav og høj hastighed, aktivering af sikkerhedsseler, deformation af tag og døre ... en hel række af tests, som analyseres helt ned på millimeterniveau ved hjælp af ultrapræcise tekniske beregninger. "Vi tester forskellige kollisionselementer mod bilen, der simulerer menneskelige kropsdele som fx et ben, en hofte eller hovedet", siger Henrico uddybende. "De tests, vi udfører, reducerer sandsynligheden for alvorlige kvæstelser i forbindelse med ulykker til 20 %", erklærer han.

Den unge ingeniør og hans teams arbejde begynder ved tegnebrættet for et bilprojekt, og det er, "når en bils størrelse konstrueres, og vi skal levere plads til at overholde sikkerhedskravene", forklarer han. For Henrico er en bil "et stort kompromis mellem et attraktivt design og sikkerhedsanliggender".

En bil omfatter mange sikkerhedselementer ud over sikkerhedsseler og airbags. "Folk er måske ikke klar over, at der bag den forreste stødfanger og motorhjelmen er et specialkonstrueret energiabsorberingsområde samt skumelementer af forskellig tæthed", som hjælper med til at reducere kollisionens styrke. Efter Henricos mening har sikkerhed i biler, som begyndte med lanceringen af sikkerhedsselen i 1970'erne, oplevet en fantastisk udvikling". "Vi får flere og flere nye materialer, som gør det muligt for os at styrke karrosseriet endnu mere, så sikkerhedssystemerne kan blive endnu mere effektive", tilføjer han.

Henricos ambition er at konstruere en bil udstyret med kollisionsregistreringssystem og andre systemer, som "kan ændre bilens hastighed og retning automatisk" uden input fra føreren. "Det vil være en virkelig intelligent bil, som er konstrueret til helt at undgå ulykker i fremtiden"; en fremtid, som Henrico håber, ikke ligger alt for langt væk.

Emner


SEAT er den eneste virksomhed i branchen med komplet kapacitet til at designe, udvikle og fremstille biler i Spanien – nærmere bestemt Barcelona.

I Danmark har SEAT i Danmark besluttet at gå en anden vej med sin markedsføring end den rene promovering af modeller og pris. SEAT i Danmark har sat Kør Smukt i gang, der er en opfordring til alle bilister om at se sig selv i bakspejlet og bidrage til, at det at køre bil bliver en god oplevelse for os alle.

Følg SEAT her:

Newsroom

Facebook

YouTube

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Relateret materiale

Ikke kun bilerne - avanceret teknik falder i pris - SEAT giver topgear til lavpris

Ikke kun bilerne - avanceret teknik falder i pris - SEAT giver topgear til lavpris

SEAT har løbende tilbudt lavere priser på den spanske tysker de sidste par år. Men det er ikke kun bilerne, der falder i pris. Også teknisk avancerede løsninger som DSG-gear er blevet tilgængeligt for en bredere skare af bilkøbere. Det anmelderroste DSG- gear, der sikrer bedre accelerationer og lavere brændstofforbrug, fås således i dag til SEAT Leon til en pris, der var uhørt for få år siden.

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark

Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark