Pressemeddelelse -
Schneider Electric vinder global markedsanalyse for BMS-systemer
For andet år i træk scorer Schneider Electric højest blandt de konkurrerende virksomheder i ’Strategy and Execution’ af BMS-systemner med SmartStruxure. Kåringen skaber fundamentet for fortsat innovation på et marked, der i stigende grad efterspørger effektive systemer til bygningsstyring.
Schneider Electric’s avancerede BMS-platform SmartStruxure er for andet år i træk hædret som et af verdens bedste BMS-systemer. Bedømmelsen, der er foretaget af det uafhængige analysebureau Navigant, fokuserer på SmartStruxure’s performance inden for tolv kriterier. Det fortæller Casey Talon, der er Principal Research Analyst hos Navigant Research:
”Schneider Electric har den dominerende ekspertise i at optimere energieffektive systemer, en global rækkevidde til at støtte markedet, uddannelse og installation, samt fleksible tilbud, der støtter vidtrækkende behov hos branchens kunder.”
SmartStruxure vinder først og fremmest for sin evne til at optimere energistyring og reducere drift- og vedligeholdelsesomkostninger i hele bygningens levetid. Yderligere vinder systemet ifølge Navigant Research for sine udvidede værktøjer til building analytics bl.a. med bug data anvendelse i analyse-software.
Schneider Electric har udviklet SmartStruxure-platformen for at sikre, at fundamentet altid er på plads til at udnytte det fulde potentiale i moderne bygningsautomation, så indeklima, energiforbrug og drift hele tiden kører optimalt.
Udvidede analysemuligheder
SmartStruxure systemet anerkendes som sagt også af Navigant for sine udvidede analysemuligheder, som fremmer brugen af data i smarte bygninger. Det glæder Niels Boel, Direktør for Forretningsudvikling i Schneider Electric, der påpeger, at:
- Traditionelt set løber informationsstrømme i forskellige siloer, hvorfor overblikket og muligheden for at udvikle bygningsdriften udebliver. Derfor bygger SmartStruxure bro mellem traditionelle informationssiloer. Informationen er cloud-baseret og derfor lettilgængelig på flere platforme eksempelvis mobile applikationer.
Han mener yderligere, at muligheden for at bygge bro mellem informationsstrømme og samle funktioner er særlig værdifuld i en tid som nu, hvor teknologi udvikler sig eksponentielt. Det vurderes eksempelvis, at 30 milliarder enheder i 2020 vil være forbundet via ’Internet of Things’. Det kommer til at få stor betydning for udviklingen af bygningsstyring.
Stærkt lederskab
Ifølge Navigant er Schneider Electric en af de globale markedsledere inden for udviklingen af BMS med SmartStruxure. Analysebureauet kalder samtidig teknologien for ’en hjørnesten’ inden for smart byggeri.
- Det er vi selvfølgelig stolte af, for det betyder, at vi har verdens bedste system og derfor kan levere den sikreste og mest stabile funktion. Kåringen af SmartStruxure markerer afsættet for næste generation af BMS med fokus på øget effektivitet og brugervenlighed. Vi arbejder allerede nu på konceptbasis med at introducere Augmented Reality og Virtual Reality til bygningsstyringen, siger Niels Boel.
SmartStruxure er et af markedets mest avancerede BMS-systemer og sikrer effektiv bygningsdrift i en lang række kendte bygninger som Nykredits nysolgte domicil Krystallen og det nye Niels Bohr Institut på Jagtvej i København.
Fakta:
SmartStruxure er en del af Schneider Electrics IoT- platform EcoStruxure, der allerede er installeret 450.000 af i bygninger over hele verden. SmartStruxure styrer din bygning effektivt og er bl.a. parat til Internet of Things.
- Bedre overblik med grafiske analyser
- Nedbrydning af traditionelle informationssiloer
- Adgang til en lang række avancerede værktøjer
- Større sammenhæng i brugen af bygningen
- Op til 30% reduktion af energiforbruget
SmartStruxure er for andet år i træk kåret som branchens bedste BMS-system af analysebureauet Navigant.
Emner
- Miljø, energi
Kategorier
- bygninger
- bms
- energieffektivitet
Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2014 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 170.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.