Pressemeddelelse -
Integreret videoovervågning i populært SCADA-system
Øget fokus på
sikkerhed med videoovervågning giver driftsmæssige sidegevinster. Schneider
Electric gør det nu muligt at integrere video direkte i det populære SCADA-system
IGSS, der er udbredt inden for fjernvarme, vand- og spildevand.
Sikkerhed og overvågning er blevet nøgleord
i mange brancher. Oftest handler det om adgangskontrol og overvågning for at
beskytte virksomhedens ejendom, installationer og data mod uautoriseret adgang,
og ikke mindst om at beskytte øge sikkerheden for medarbejderne. Men øget fokus
på sikkerhed kan også give en række væsentlige gevinster på driftssiden, når
videoovervågning integreres i et SCADA-system. Nu har Schneider Electric taget
endnu et skridt til at hjælpe sine kunder med at opnå det bedste fra to
verdener.
- Stadig flere virksomheder ønsker at øge sikkerheden med videoovervågning.
Samtidig ser vi et voksende behov for bedre overvågning af installationer og
anlæg ud fra et rent driftsmæssigt perspektiv. Med den rigtige integration af
systemer kan vi nu imødekomme de behov samtidig, forklarer Flemming Stordal
Hansen, segmentmanager hos Schneider Electric Danmark.
Gratis service-pack til IGSS
Flemming
Hansen har ansvaret for Schneider Electrics løsninger til industrielle anlæg,
blandt andet i vandsegmentet. Og det er netop her, Schneider Electric nu
opruster med en ny og gratis service-pack til SCADA-systemet IGSS.
- Med service-pack'en kan eksisterende IGSS-brugere foretage fuld integration mellem deres IGSS SCADA-system og IP-videokameraer fra Pelco. Integrationen betyder, at man får live-video direkte ind i IGSS, så det bliver nemmere for driftsansvarlige at reagere hurtigt og præcist på uregelmæssigheder i driften og løse eventuelle problemer, siger Flemming Stordal Hansen.
Pelco, som også er en del af Schneider Electric, er en af verdens førende producenter af kameraer til overvågning. Schneider Electrics IGSS SCADA-system er især udbredt på vandværker, rensningsanlæg og i fjernvarmeinstallationer, og derfor er det helt naturligt for Schneider Electric at gå foran med nye løsninger, der bygger endnu mere intelligens og sikkerhed ind i SCADA-systemer.
- Vi har allerede fuld integration mellem Pelco og vores Vijeo Citect SCADA-software. Nu tager vi det næste logiske skridt med at give eksisterende og kommende brugere af IGSS de samme fordele, siger Flemming Hansen.
Effektiv drift
Et af
fællestrækkene ved vandværker og anlæg til vandbehandling er, at anlæggene
typisk breder sig over et større geografisk område. Det gør det sværere at have
et samlet overblik over hele installationen - og at det tager længere tid at få
en medarbejder ud i tilfælde af alarmer og fejlmeddelelser.
- Når den driftsansvarlige får live-feed fra Pelco-kameraerne direkte op på skærmen i SCADA-softwaren, kan han kombinere visuelle oplysninger med de data, han får fra SCADA-systemet. Han kan se med egne øjne hvad der foregår, uden selv at være fysisk til stede, og træffe de rigtige beslutninger. Resultatet er mere effektiv drift med færre og kortere driftsstop, og mindre spild af tid på alarmer, der er udløst pga. fejl, siger Flemming Stordal Hansen.
Emner
- Videnskab, teknik
Kategorier
- sikring/overvågning
- vand/spildevand
- fjernvarme
- scada
- igss
- pelco
- produktnyheder
Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi.