Danske skoler dumper i indeklima

Danske folkeskoler har fortsat store problemer med indeklimaet og over halvdelen kæmper med dårlig luft og ringe indeklima. Det placerer ifølge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen de danske skoler på en dumpeplads i Skandinavien. Systematisk energirenovering af kommunale bygninger er med til at forbedre skolernes indeklima. Det viser erfaringer fra flere kommuner. En af dem er Gribskov Kommune, der har taget kampen mod dårligt indeklima i skolerne.

Eleverne i mange danske kommuner lider under dårligt indeklima. Mange folkeskoler kæmper nemlig med dårlig luft, ventilation og svingende temperaturer. Det viser rapporten Forebyggelsespakke – indeklima i skoler fra Sundhedsstyrelsen. Det dårlige indeklima går ud over både lærere og elever.

- Det er brandærgerligt, at landets folkeskoler stadig får halv - eller hel sure Smileys af Arbejdstilsynet for deres arbejdsmiljø og indeklima, når vi ved, at børnenes og læreres præstationer for den sags skyld afhænger af en passende temperatur og ordentlig ventilation, siger Geo Clausen, der er lektor i Sektionen for Indeklima på DTU.

Der er mange muligheder for at ændre det dårlige indeklima på folkeskolerne. Mange gange kan indeklimaet nemt forbedres, når skolernes energiforbrug bliver gennemgået. Det skete i Nordsjælland, hvor Gribskov Kommune har et ESCO-samarbejde med Schneider Electric om energirenovering af kommunens bygninger. Foreløbig er fem skoler blevet renoveret, og det bidrager til at sænke kommunens energiforbrug med en femtedel hvert år og begrænse C02-udslippet. Samtidig har man forbedret indeklimaet på skolerne. En af dem er Bjørnehøjskolen.

Frisk luft til alle på skolen
Nu kan de 483 elever og 65 ansatte på Bjørnehøjskolen glæde sig over et bedre indeklima i klasseværelser og på fællesarealer som en direkte følge af en systematisk energirenovering med Schneider Electric.  

– Bjørnehøjskolen var som sådan ikke totalt nedslidt før energirenoveringen, men alligevel begynder forbedringerne at vise sig. Luften i klasseværelserne er blevet bedre på grund af en langt mere effektiv og behovs­styret ventilation, ligesom belysningen nu lever op til de nyeste krav og samtidig giver besparelser på el-reg­ningen, siger skoleleder Ole Petersen.

Han glæder sig over, at den nye ventilationsstyring har forbedret driftsøkonomien og samtidig skabt et sundere undervisningsmiljø uden at stille særlige krav til lærere og elever om at ændre adfærd.

- Vi prøver da så vidt muligt at være miljøbeviste på skolen, men det er alt for usikkert alene at basere vedvarende besparelser og forbedring af indeklima på en ændret adfærd i det daglige blandt elever og ansatte. Derfor er det vigtigt med et samarbejde med en professionel part, fortsætter Ole Petersen.

Dårlig ventilation og energispild
Det er ofte ventilationssystemer af ældre dato, der møder fagfolk, når de gennemgår energiforbruget på de danske folkeskoler. Det koster dyrt på både bundlinje og indeklima, som i sidste ende rammer effektiviteten hos både lærere og elever.

– Ofte skal vi energirenovere de lidt ældre skolebygninger fra 1950-70erne, der er udbygget af mange gange. Som hovedregel har disse skoler en række varme- og ventilationsanlæg, der ikke nødvendigvis alle sammen spiller rent i orkestret. Resultatet er et unødvendigt stort energispild på grund af forældet teknologi og manglende styring i den daglige drift. Her kan systematisk energirenovering med behovsstyret mekanisk ventilation forbedre luftkvaliteten markant og sænke gener med træk og for store temperaturudsving i klasselokaler og på fællesarealer, siger salgsdirektør Morten Dahl, Schneider Electric.

Kun hver tredje kommune er med
Selv om løsningen på et erkendt indeklimaproblem kan finansieres via systematiske energitiltag er der fortsat et stort efterslæb konstaterer Sundhedsstyrelsen. Kun cirka en tredjedel af landets kommunale skoler har således foretaget de lovpligtige vurderinger af undervisningsmiljøet, som ifølge Undervisnings-miljøloven skal udarbejdes mindst hvert 3. år. Det betyder ifølge Sundhedsstyrelsen, at der ligger et stort potentiale i at afdække status og forbedringsmuligheder for indeklimaet på de danske skoler.

– Mange kommuner tøver med at tage fat på indeklimaproblemet, fordi man mener, det er for kostbart. Resultatet er desværre, at mange kommuner nøjes med spredte energitiltag, der ikke for alvor bidrager til at forbedre indeklima og sænke energiudgifterne på den lange bane, som i f.eks. Gribskov, Sorø og Middelfart, der alle er gået systematisk til værks, forklarer Morten Dahl.

Schneider Electric har udover Gribskov Kommune også indledt ESCO-samarbejde med Middelfart, Sorø, Høje-Tåstrup, Kalundborg, Kerteminde Kommune.

Fakta: ESCO i Gribskov Kommune. 
Gribskov Kommune er via et ESCO-samarbejde med energivirksomheden Schneider Electric sikret en garanteret reduktion af energiforbruget i 85 kommunale bygninger på 17 % årligt og en tilbagebetalingstid på ca. 8 år. Foreløbig er der opnået samlede besparelser på ca. 20 % årligt. Samtidig reducerer kommunen sit CO2-udslip og opnår et forbedret indeklima på bl.a. en række skoler. Partnerskabet mellem Gribskov Kommune og Schneider Electric er et led i kommunens samlede strategi på ejendomsområdet.