Pressemeddelelse -

Scania Danmark sætter Van Hool på programmet

Scania Danmark udvider nu sit i forvejen brede busprogram med luksuriøse og effektive turistbusser i det absolut øverste segment. Det sker gennem et tættere samarbejde med den belgiske karosseriproducent Van Hool, der er kendt for sine luksusbusser i højeste kvalitet.

- Scania har i de senere år haft stor succes på det danske marked for by- og regionalbusser. Med den nye samarbejdsaftale med Van Hool for det danske marked får vi nogle af markedets bedste turistbusser på programmet, så nu kan vi tilbyde vores kunder endnu flere valgmuligheder i det absolutte luksussegment for turistbusser, siger Erik Rolvung, markedschef for busser hos Scania Danmark A/S.

- I starten vil vi satse på Van Hools meget velrenommerede TX-program med Astromega dobbeltdækker samt Altano i HDS-segmentet og Astronef i HDH-segmentet med såkaldt ”teatergulv”, hvor alle passagerer har fremragende udsyn fremad takket være det skrånende gulv, tilføjer han.

Gode kort på hånden

- Kombinationen af Van Hool’s fantastisk gode karosserier og Scanias suveræne 3-akslede chassiser med markedets mest brændstoføkonomiske Euro 6-drivliner giver os rigtig gode kort på hånden, fastslår Erik Rolvung, der glæder sig over, at næsten hver fjerde bus med plads til mere end 30 passagerer på de danske landeveje er en Scania.

Van Hool’s Astromega-, Altano- og Astronef-modeller ligger øverst i luksus-segmentet og supplerer Scanias nuværende busprogram på det danske marked perfekt. Det omfatter i forvejen Scania Irizar-modellerne med den luksuriøse PB øverst og den driftssikre og effektive i6-model lige under. Desuden markedsfører Scania med succes det helbyggede OmniExpress-program til regional trafik og turistkørsel samt Citywide-busserne til decideret bykørsel.

Fakta om Van Hool:

Van Hool er en uafhængig belgisk producent af buskarrosserier og helbyggede busser samt sættevogne, tankcontainere mv. Virksomheden blev etableret i 1947 og har hovedkvarter i Koningshooikt. Van Hool har cirka 4.000 medarbejdere på verdensplan, heraf størstedelen på produktionsanlæggene i Koningshooikt og Bree. Van Hool producerer ca. 1.400 busser af forskellige typer fra 9 meter midi-busser til 25 meter dobbelte ledbusser. Ca. 80 % af produktionen er beregnet for de europæiske og nordamerikanske markeder.

Billedtekst:

Scania Danmark udvider nu sit busprogram på det danske marked med de luksuriøse Van Hool TX-modeller som denne Astromega dobbeltdækker på 14,1 meter med plads til op til 78 passagerer på 1. klasse.

Emner

  • Motor

Kategorier

  • van hool
  • altano
  • astronef
  • astromega
  • luksus
  • kollektiv trafik
  • scania
  • busser

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2013 omsatte Scania CV AB for SEK 86,8 mia. og opnåede et nettodriftsresultat på SEK 6,2 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

 

Kontakt

Erik Rolvung

Direktør, Bus & Coach Scania busser +4525518029

Relateret materiale

Danish Coach Award til Papuga A/S for Scania-bus

- Når ingen af de velkendte leverandører på det danske marked kan levere den rigtige vare, må jeg jo få den produceret selv. Sådan tænkte busvognmand Carsten Papuga, da han bad den belgiske busproducent Van Hool om at bygge sin drømmebus på et Scania-chassis. Den avancerede dobbeltdækkerbus har netop givet Papuga A/S ”Danish Coach Award” i kategorien for innovation.

Scania ny markedsleder for busser i 2012

Registreringstallene for det danske busmarked 2012 er nu endelig opgjort, og her kan den svenske busproducent Scania glæde sig over at have generobret 1. pladsen for busser over 12 tons totalvægt (>30 passagerer) efter næsten 15 års fravær.

Scania på IAA: Fokus på bæredygtig transport til gavn for kundens indtjening

Når verdens største udstilling for transportbranchen, IAA 2014 i Hannover, slår dørene op senere i denne uge, står medarbejdere fra Scania Danmark klar til at byde danske besøgende velkommen. På IAA vil Scania præsentere flere nyheder i form af produkter og serviceydelser, der direkte bidrager til at forbedre driftsøkonomien for Scanias lastbil- og buskunder.

Første Scania Van Hool solgt til Abildskou

Abildskou A/S i Aarhus har netop bestilt Danmarks første Scania Van Hool Altano luksusbus, der skal indsættes på ruten Aarhus-Berlin. Ordren kommer kort tid efter, at Scania Danmark offentliggjorde et tættere samarbejde med den belgiske producent af buskarosserier Van Hool omkring salg og markedsføring af luksusbusser til det danske marked.