Pressemeddelelse -

’Det Gyldne Rat’ til syv dygtige Scania-medarbejdere

Den danske lastbil- og busbranche har i de senere år været under hårdt pres og er endnu ikke kommet tilbage på et normalt niveau efter krisen. Alligevel var der i dag højt humør hos Scania Danmark, hvor syv dygtige medarbejdere blev tildelt Scania-organisationens hædersbevisning ’Det Gyldne Rat’.

Den danske lastbil- og busbranche har i de senere år været under hårdt pres og er endnu ikke kommet tilbage på et normalt niveau efter krisen. Alligevel var der i dag højt humør hos Scania Danmark, hvor syv dygtige medarbejdere blev tildelt Scania-organisationens hædersbevisning ’Det Gyldne Rat’. 

I snart 25 år har Scania-organisationen hvert år hædret et antal medarbejdere for at have ydet en ekstraordinær indsats i det forgangne år for at fastholde og udbygge Scanias position på det danske marked. De syv medarbejdere, som netop har fået tildelt ’Det Gyldne Rat’ for 2012, er: 

  • SRS-koordinator Anita Lau, Scania i Padborg 
  • Mekaniker Jens Hornsleth, Scania i Frederikssund 
  • Mekaniker Jens Jørgen Jespersen, Scania i Århus
  • Vaskemand Kim Damkjær Schmidt, Scania i Kolding 
  • Værkfører Michael Jensen, Nyscan i København 
  • Kontorassistent Per Jørgensen, Stiholt i Sæby 
  • Kvalitetschef Tonni Mikkelsen, Scania i Århus 

- På trods af et fald i totalmarkedet for lastbiler og busser kan Scania glæde sig over stigende markedsandele. Det skyldes ikke mindst et langt, sejt træk fra de ca. 850 medarbejdere i Scanias landsdækkende salgs- og serviceorganisation, sagde Scania Danmark A/S’ adm. direktør Janko van der Baan ved overrækkelsen af ’Det Gyldne Rat’ og tilføjede: 

- Scania er kendt for at producere nogle af markedets bedste lastbiler og busser. Vores førende position på det danske marked skyldes dog ikke kun produktkvaliteten men i mindst lige så høj grad kvaliteten på den service, som vi yder kunderne. Her er medarbejderne indsats afgørende, og I syv modtagere af ’Det Gyldne Rat’ er levende beviser på den høje kvalitet, som Scania-organisationen står for, sagde han. 

- Vi vil levere høj kvalitet på alle niveauer. Som medarbejdere både i frontlinjen og i back-office har I hver især ydet en ekstraordinær indsats i 2012, og det fortjener anerkendelse, fortsatte han.

- I har jeres store andel i, at Scania-organisationen fortsat er den bedste lastbil- og bus-organisation i Danmark. Det giver grund til optimisme, fastslog Janko van der Baan.



I dag er Scania en førende producent af tunge lastbiler, busser og turistbusser og af industrielle motorer og marinemotorer. Desuden udbyder og sælger virksomheden et bredt udvalg af servicerelaterede produkter og finansieringsydelser.
Scania driver virksomhed i cirka 100 lande og har mere end 35.000 ansatte. Af disse arbejder 2.400 med forskning og udvikling – hovedsagelig i Sverige, tæt på virksomhedens produktionsenheder. Scanias hovedindkøbsafdeling suppleres af lokale indkøbsafdelinger i Polen, Tjekkiet, USA og Kina. Produktionen finder sted i Europa og Latinamerika. Desuden arbejder der ca. 20.000 medarbejdere i Scanias uafhængige salgs- og serviceorganisation.

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale