Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Spar helt op til 56 procent på dagligvarerne i Sverige

Tag færgen til supermarkedet og opnå store besparelser på dagligvareindkøbene. En
undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia afslører, at der er penge at spare for de danskere, der vælger at handle dagligvarer i Sverige. Kendte mærkevarer er markant billigere hinsidan. I dag lanceres desuden ’Quick Buy’ på handlebilligtisverige.dk - en nyhed, der forenkler købsrutinerne og gør det nemmere at tage en hurtig indkøbstur over Øresund.

Der er mange penge at spare for de familier, der vælger at fylde indkøbsvognen i Sverige frem for i
Danmark. En ny undersøgelse, som Retail Institute Scandinavia har lavet for Scandlines Helsingør- Helsingborg, viser, at danske familier gennemsnitligt kan spare op til 29 procent på deres dagligvarer, hvis de vælger et supermarked i Helsingborg frem for på Sjælland. Opgørelsen viser også, at kun to ud af 28 dagligvareprodukter var dyrere hos vores svenske naboer. Til gengæld kan familierne for eksempel spare op til 56 procent på Heinz Ketchup og op til 49,5 procent på Coca-Cola.

”Mange sjællændere planlægger allerede deres store indkøb i forvejen og kører langt for de gode tilbud. Sverige er kun en behagelig færgetur væk, og der er rigtig mange penge at spare på de helt almindelige dagligvarer, som vi alle bruger hver dag,” siger Henrik Rørbæk, route director på Scandlines Helsingør-Helsingborg.

Scandlines Helsingør-Helsingborg har lanceret kampagnen handlebilligtisverige.dk, som, i samarbejde med Retail Institute Scandinavia, laver prissammenligninger, hvor danskerne løbende kan holde sig opdateret på helt almindelige dagligvarer i de svenske butikker. Sitet giver et nemt overblik med prissammenligninger og udregnede rabatter og gør det endnu nemmere for danskerne at planlægge indkøbene hjemmefra. Som en del af kampagnen for at lokke danskerne over sundet giver Scandlines Helsingør-Helsingborg op til 30 procent rabat på endagsbilletten. For at gøre det endnu nemmere at komme over Øresund, lancerer Scandlines Helsingør-Helsingborg i dag ’Quick Buy’ på handlebilligtisverige.dk, hvilket forenkler købsprocessen og betyder, at købet af færgebilletter reduceres til tre enkle trin.

”Hvis en familie handler ind for tusind kroner er færgebilletten som minimum tjent hjem, og herefter er der store besparelser at opnå på de resterende indkøb. Samtidig har man jo muligheden for at gøre en tur ud af det, når man er kommet hinsidan”, siger route director Henrik Rørbæk.

Scandlines har moderniseret færgerne på Helsingør-Helsingborg-overfarten for mere end 125 millioner kroner, og rederiet oplever en fremgang i antallet af endagspassagerer. Fremtidens færger på Øresund tilbyder passagererne en moderne rejseform, stilfuld indretning, mere kvalitet og variation i udvalgene om bord samt fokus på den personlige service.

”Jeg er ikke i tvivl om, at mange af vores kunder lokkes af Sveriges mange gode tilbud, og det er et faktum, at færgerne, med sine mange afgange, er en flydende bro. Lidt provokerende kan man sige, at det nogle gange næsten er hurtigere at tage færgen til Helsingborg end at finde en parkeringsplads ved et dansk indkøbscenter,” slutter route director Henrik Rørbæk.


Samlet besparelse

Produkt

Besparelse ved at handle i Sverige

Diverse fødevarer

Pastella, Fettuccine, 250 g

42,6% 

Diverse fødevarer
Zanetti Grana Padano, 200 g

22,9%

Diverse fødevarer
Heinz Tomatketchup, 1 kg

56,3%

Diverse fødevarerNaTuna i vand, 140 g (drænet)

6,5%

Diverse fødevarer

Knorr Hønsebouillon, 12 stk

24,8%

Diverse fødevarer
Saby Makrel i tomat, 4 dåser

-2,7%

Diverse drikkevarer og lignende
Kraft Foods Rød Gevalia,
500 g

27,8%

Diverse drikkevarer og lignende
O'Boy Kakaopulver, 450 g

6,7%

Diverse drikkevarer og lignende
Red Bull Energidrik, 250 ml

34,8%

Diverse drikkevarer og lignende
Coca Cola Cola, 2 l

49,5%

Diverse morgenmadsprodukter
Nutella, 400 g

43,3%

Diverse morgenmadsprodukter
Kellog's Cornflakes, 600 g
41,7 g
Diverse morgenmadsprodukter
Arla Yogi Pære/Banan, 1 kg
12,9%
Diverse morgenmadsprodukter
Cheerios Multi grain, 375 g
19,3%
Diverse morgenmadsprodukter
Philadelphia Original (friskost), 200 g
25,1%
Diverse nonfoodprodukter
Libresse Normal bind, 14 stk
31,0%
Diverse nonfoodprodukter
Gillette Barbergel, 200 ml
30,8%
Diverse nonfoodprodukter
Colgate Karies kontrol, 2 x 75 g
44,5%
Diverse nonfoodprodukter
Palmolive Håndsæbe (Almond), 300 ml
25,6%
Diverse slik og snacks
Haribo Matador Mix, 300 g
41,6%
Diverse slik og snacks
Storck Toffifee, 125 g
10,4%
Diverse slik og snacks
Doritos Nacho Cheese, 165 g
2,2%
Diverse slik og snacks
Santa Maria Guacamole, 250 g
8,7%
Diverse slik og snacks
Pringles Original, 190 g
35,9%
Diverse slik og snacks
Tuc Kiks, 2 x 75 g
-10,0%
Diverse produkter til dyr
Frolic, 1,5 kg
35,8%
Diverse produkter til dyr
Whiskas And og kylling (dåse), 400 g
29,7%
Diverse produkter til dyr
Nature Fuglebolde, 6 stk
6,6%
Diverse produkter til dyr
Pedigree Denta Stix, 7 stk
34,1&

Samlet besparelse

29,0%

Retail Institute Scandinavia
Alle danske indkøb er foretaget den 16. april 2012. De svenske indkøb er foretaget 16-17. april 2012. Udgangspunktet for undersøgelsen var at foretage en direkte prissammenligning mellem Danmark og Sverige på en række udvalgte mærkevarer, indenfor forskellige produktkategorier. Det var ikke i alle tilfælde muligt at finde de samme produkter i samme butik, hvorfor der i nogle tilfælde er forskel på produktets størrelse eller indkøbsstedet.

Ved forskel på produktets størrelse er der omregnet til størrelsen på produktet købt i Danmark.

Omregning af SEK til DKK har taget udgangspunkt i valutakursen pr. 19. april 2012, som var på 0,84 DKK pr. 1 SEK.

For yderligere information kontakt route director Henrik Rørbæk på telefon +46 703 28 60 55.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.