Gå til indhold
Scandlines sætter alle sejl til og indsætter ekstra færge

Pressemeddelelse -

Scandlines sætter alle sejl til og indsætter ekstra færge

Danmark har kvalificeret sig til EM-ottendedelsfinalen og skal lørdag aften spille mod værtsnationen Tyskland i Dortmund. Scandlines sætter alle sejl til, indsætter en ekstra færge og lover, at der bliver plads til alle fodboldsfans, der vil til Dortmund for at støtte landsholdet.

Danmark skal ikke hjem. Vi skal videre. Det danske herrelandshold i foldbold møder på lørdag den 29. juni kl. 21:00 de tyske værter på Signal Iduna Park i Dortmund foran 62.000 fans.

Fra den blå grænse i Puttgarden er der 500 km til Dortmund. Færgerne sejler hver halve time døgnet rundt fra Rødby til Puttgarden og retur. For at give plads til alle, der vil være med til at sende landsholdet videre, har Scandlines indsat en ekstra færge på Rødby-Puttgarden. Så lad os sammen fylde de tyske motorveje.

”Hvis man vil med en af de populære afgange i weekenden, gælder det om at få bestilt billetten. For samtidig med fodboldkampen i Dortmund starter danske skolebørn sommerferie. Vi opfordrer meget til, at man kører hjemmefra i god tid, for der kan opstå kø, særligt på vej ud af København, når så mange gerne vil afsted på samme tid,” siger Lars Kyrø, VP Head of Commercial Management.

Scandlines opfordrer også til, at bilister, der har mulighed for at sejle på skæve tidspunkter, gør brug af den mulighed. Scandlines har nemlig indført et dynamisk billetsystem, hvor der er billigere priser på udvalgte afgange, hvis man bestiller billetten i god tid.

Sidste sommer sejlede over 2,6 millioner passagerer ud og hjem fra ferie med Scandlines i løbet af juni, juli og august, og alene i den sidste weekend i juni regner Scandlines med, at næsten 75.000 tager færgen mellem Danmark og Tyskland.

Alle mand på dæk den kommende weekend
Traditionen tro bliver den første weekend i skolernes sommerferie, der i år falder den 28.-30. juni, nogle af årets travleste dage hos Scandlines.

"Den første weekend i skolernes sommerferie er altid helt særlig for os, og det starter allerede fredag, for de første kører, lige så snart børnene har fået fri fra skole. Den weekend er alle mand på dæk for at give kunderne en god oplevelse – også ledelsen må forlade skrivebordet og står de dage på havnen i Rødby og sender vores passagerer godt afsted på ferie,” fortæller Lars Kyrø.

Plads til alle, men det betaler sig at bestille i god tid og sejle på skæve tidspunkter
Scandlines lover, at ingen kommer til at køre forgæves, og at der er plads nok til alle. Færgerne sejler hver halve time hele døgnet på overfarten mellem Rødby og Puttgarden og hver anden time og også hele natten mellem Gedser og Rostock.

Men hvis man vil være garanteret en plads på de populære morgenafgange, så skal man bestille billet på forhånd.

”Hvis man har mulighed for at sejle på skæve tidspunkter, så er det virkelig noget, vi opfordrer til,” siger Lars Kyrø.

Danskerne er mere fleksible, når de kører hjem
Når danskerne skal hjem fra ferie eller fodboldkamp, er vi generelt mere fleksible med tiderne og bruger færgen hele døgnet.

"Vi oplever, at danskerne i højere grad bruger færgen hele døgnet, når de skal hjem fra ferie. Men det kan være en god ide at planlægge sin hjemtur sydfra, så den ikke kolliderer med de store tyske rejsedage, hvor der ofte opstår kø på de tyske motorveje,” fortæller Lars Kyrø.

Netop fordi trafikken i Tyskland og længere sydpå kan være uberegnelig, opfordrer Scandlines til, at man booker en fleksibel billet til hjemrejsen. Så er man ikke afhængig af at nå en specifik afgang.

Fakta

Så mange tager færgen sydpå i sommerferien

  • I sommeren 2023 (juni, juli og august) sejlede over 2,6 millioner passagerer med Scandlines mellem Danmark og Tyskland (Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock)
  • Alene i juli 2023 var passagertallet 1,2 millioner (Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock)

Skolernes sommerferie i Danmark

  • I år starter skolernes sommerferie lørdag den 29. juni
  • I år slutter skolernes sommerferie søndag den 11. august.

Scandlines forventer, at alle weekenderne i skolesommerferien bliver meget travle.

Den tyske sommerferie i udvalgte delstater:

Hvis man vil undgå trængsel gennem Tyskland på hjemturen til Danmark, kan det være en god ide at planlægge sin hjemtur uden om de store tyske feriedage eller forsøge at undgå myldretiden. Her er skolesommerferien for nogle af de vigtigste tyske delstater:

  • Schleswig-Holstein: 22. juli-31. august
  • Mecklenburg-Vorpormmern: 22. juli-31. august
  • Niedersachsen: 24. juni-3. august
  • Brandenburg: 18. juli-31. august

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.