Gå til indhold
Scandlines’ nye færger sejler allerede

Pressemeddelelse -

Scandlines’ nye færger sejler allerede

Forberedelserne til indsættelsen af de to nye Scandlines-færger på overfarten Gedser-Rostock er i fuld gang. De danske og tyske officerer har påbegyndt træningen i rederiets egen simulator i Puttgarden for at sikre at de nye færger M/F Berlin og M/F Copenhagen kommer bedst muligt fra start.

Siden 2001 har alle nautiske og dual officerer hos Scandlines haft mulighed for at træne deres færdigheder i Puttgarden. Scandlines har dermed som det eneste rederi i Danmark sin egen simulator. Den er en 1:1 kopi af færgens kommandobro, hvor forskellige virkelighedstro maritime situationer gengives ved hjælp af tredimensionelle effekter.

For at forberede de danske og tyske officerer bedst muligt på deres nye opgaver om bord på de nye færger M/F Berlin og M/F Copenhagen gennemgår de i øjeblikket 10 dages træning i simulatoren. Målet er at opnå en fuldstændig standardisering af procedurerne om bord på de tyske og danske skibe. Uddannelsen i simulatoren sker dels for at sikre, at de tilgængelige ressourcer anvendes optimalt på alle tidspunkter og dels sørge for en problemfri og effektiv færgedrift i både normale og usædvanlige situationer. Scandlines opererer her med et Pilot-CoPilot-system, hvor beslutningerne træffes på det bedst mulige informationsgrundlag. I simulatoren er der også altid en observatør til stede, da erfaringer har vist, at officererne lærer mest af feedback direkte fra kolleger. Instruktørens opgave er ikke at bedømme deltagerne, men at give dem mulighed for aktivt at evaluere situationen i dialog og dermed lære af egne fejl.

I Danmark giver uddannelsen som dual officer både mulighed for at uddanne sig som nautisk officer og maskinmester. Scandlines beskæftiger mange såkaldte dual officerer, som derfor lige fra starten bliver tildelt en høj grad af ansvar med mulighed for faglig udvikling.

Scandlines og det danske værft FAYARD testede allerede i september med succes sikkerhedssystemet MES (Marine Evacuation System) om bord på den nye færge M/F Berlin sammen med Søfartsstyrelsen.

De kommende officerer er således rustet til deres opgave på de nye færger og ser med spænding frem til december 2015, hvor M/F Berlin som det første af de to nye skibe indsættes på Gedser-Rostock.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2014 i alt 14,8 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 60.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.