Gå til indhold
Scandlines byder Schleswig-Holsteins transport- og økonomiminister Claus Ruhe Madsen velkommen ombord

Pressemeddelelse -

Scandlines byder Schleswig-Holsteins transport- og økonomiminister Claus Ruhe Madsen velkommen ombord

På sit første officielle besøg på den tyske ø Femern blev den nye transport- og økonomiminister i den tyske delstat Schleswig-Holstein modtaget af Scandlines CEO Carsten Nørland og direktør Heiko Kähler ombord på hybridfærgen M/F Deutschland, der sejler på ruten Rødby-Puttgarden. Efter en præsentation af rederiet talte parterne også om emner, der er afgørende for virksomhedens videre udvikling i delstaten.

”Scandlines har de seneste ti år været pioner inden for grøn færgedrift, og vi er overbeviste om, at det at fokusere på energibesparelser og gradvis indførelse af ny teknologi er den rigtige vej at gå. Vi har allerede investeret store beløb, og det er vi også parate til fremover. Men vi har brug for opbakning fra politikere og myndigheder,“ siger Carsten Nørland, CEO Scandlines.

Ombord forklarede Carsten Nørland og Heiko Kähler den nye økonomi- og transportminister Claus Ruhe Madsen, hvordan denne opbakning kunne se ud. Adgangen til færgeterminalen i Puttgarden bør også fremover være så effektiv, at store investeringer i grøn teknologi også på lang sigt er funderet på et solidt økonomisk grundlag. Det bør desuden sikres, at der er tilstrækkelig grøn energi til rådighed, og at denne energi kan udnyttes, så Scandlines’ emissionsfrie færger har tilstrækkelig grøn strøm til rådighed til den daglige drift.

”Vi glæder os over, at Claus Ruhe Madsen i dag afsatte tid til at mødes med os. Vi ønsker ham held og lykke i det nye job og glæder os til et godt samarbejde. Vi har en fælles interesse i at have en stærk region, hvor vi som arbejdsgiver med mere end 700 vellønnede medarbejdere alene på Femern yder et stort bidrag. Vores grønne initiativer gør ikke kun noget godt for miljø og klima men sikrer også teknologiske fremskridt og knowhow i delstaten Schleswig-Holstein,” siger Heiko Kähler.

Klima- og miljøspørgsmål har længe stået højt på Scandlines’ agenda. Allerede fra 2013 satsede rederiet på hybridfærger med batteripakker, og i 2024 indsættes den første emissionsfrie færge på Rødby-Puttgarden. Blot seks år senere, i 2030, skal hele ruten være emissionsfri.

”Scandlines er en innovativ transportvirksomhed, der tager miljøbeskyttelse alvorligt. Det så jeg med egne øjne i dag,“ siger Claus Ruhe Madsen. Han glæder sig desuden over, at der efter åbningen af tunnelen fortsat vil være færgedrift på Femern Bælt.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med over 38.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2021 over 3,6 millioner passagerer, 950.000 personbiler og næsten 720.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.