Gå til indhold

Pressemeddelelse -

BorderShop Puttgarden midlertidig lukket

Det voldsomme vintervejr har forårsaget, at en fortøjningspæl ved BorderShop i
Puttgarden er knækket, hvorfor butikken holder midlertidig lukket. Der arbejdes på højtryk for at udbedre skaden, og Scandlines forventer at kunne genåbne BorderShoppen mandag morgen den 6. december.

Natten til torsdag den 2. december knækkede en af de fortøjningspæle, som holder den 8.000 kvadratmeter store BorderShop Puttgarden fast i havnen. Det betyder, at BorderShoppen forskubbede sig en smule. Af sikkerhedsmæssige hensyn er strømmen og vandforsyningen nu afbrudt, mens de nødvendige reparationer foretages.

”Vi er kede af, at vi har været nødt til at lukke BorderShoppen midlertidigt, men vi tager ingen chancer, når det gælder sikkerheden. Vi arbejder på højtryk for at udbedre skaden, og der er blandt andet indsat kran og dykkerhold for at kunne genåbne butikken så hurtigt som muligt”, udtaler Kerim Lindved Aydin, Head of Retail i Scandlines.

Scandlines forventer, at alle sikkerhedsmæssige udfordringer er løst i løbet af weekenden, så BorderShoppen kan slå dørene op igen mandag morgen den 6. december. For opdateringer se hjemmesiden www.border-shop.dk eller ring til Scandlines’ kundeservice på telefon 33 15 15 15.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.