Pressemeddelelse -
Nu lanceres Samsung Flex i Danmark - en dynamisk måde at have en Samsung Galaxy-mobil
KØBENHAVN, Danmark - 2 februar 2023. I forbindelse med lanceringen af den nye Galaxy S23-serie lanceres nu også Samsung Flex – en ny dynamisk måde at have en Samsung Galaxy-mobil via abonnement. Servicen giver brugeren mere frihed til at bytte eller opgradere sin mobil så ofte, som det passer eller efter 24 måneder afhængigt af abonnement. Uanset hvad brugeren vælger, koster det et fast beløb om måneden, og Samsung får samtidig via et samarbejde med Foxway mulighed for at indleverede telefoner kan genanvendes.
Servicen vil blive tilbudt i to modeller:
Fuld fleksibilitet – ubegrænset bindingstid
Brugeren abonnerer uden bindingstid med mulighed for når som helst[1] at bytte model og afbryde abonnementet uden yderligere omkostninger ud over den påbegyndte måned.
Samsung Flex med fuld fleksibilitet koster ved lanceringen 399 DKK om måneden[2].
24 måneders aftale
Samsung Flex findes også med en aftale på 24 måneder, hvor brugeren efter abonnementsperioden kan vælge enten at købe telefonen fri eller levere den tilbage. Vælger brugeren at frikøbe telefonen efter bindingsperioden, koster det 25 % af købsprisen på købstidspunktet. Der er mulighed for at opgradere efter 24 måneder, og korteste kontraktperiode for at afslutte er 6 måneder.
Samsung Flex med fast bindingstid koster ved lanceringen 339 DKK om måneden3.
Når brugeren vælger at afslutte sit abonnement, sendes Samsung Galaxy-mobilen tilbage til Samsungs partner Foxway, som sørger for, at den kan leve videre.
– Hos Samsung er vi meget stolte af at lancere en tjeneste, som giver så meget valgfrihed til vores kunder. At kunne tilpasse vores tilbud til kunderne efter individuelle behov har altid været en hjertesag for os. I kraft af introduktionen af Samsung Flex kan vi tilbyde en helt ny type af adgang til vores nyeste produkter, siger Oscar Nöjd, Innovationschef Mobil fra Samsung Electronics Nordic.
Samsung Flex er nu tilgængelig for Samsung Galaxy via Samsung.dk. Mere information om, og fuldstændige vilkår, for tjenesten som stilles til rådighed gennem leasing fra Samsungs partner Foxway findes på samsung.com/dk/flex.
Almindeligt køb | Fuld Fleksibilitet | 24 måneders aftale | |
Opgrader når du vil1 | Nej | Ja | Nej |
Opgrader hvert andet år | Nej | Ja | Ja |
Afslut når du vil | Nej | Ja | Nej |
Samme omkostning hver måned | Nej | Ja | Ja |
Emner
Kategorier
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com