Gå til indhold
Bespoke Life 2023: Samsung afslører ny teknologi, der kan gøre hver dag bedre

Pressemeddelelse -

Bespoke Life 2023: Samsung afslører ny teknologi, der kan gøre hver dag bedre

Samsung præsenterer sin "Bespoke Life"-vision som en del af sin ambition om at forbedre brugernes liv gennem energieffektivitet, forbindelsesmuligheder og design.

Samsung Electronics indleder et nyt kapitel for sine hvidevarer ved den tredje udgave af Bespoke Life 2023, den årlige fremvisning af det nye Bespoke-sortiment. Arrangementet sendes live via Samsungs hjemmeside, nyhedsrum og YouTube-kanal den 7. juni kl. 16.00 for at give seere mulighed for tage del i virksomhedens opgraderede vision om, hvordan Bespoke Life-konceptet kan forbedre brugerens oplevelse gennem energieffektivitet, forbindelsemuligheder og design.

"Bespoke Life understøtter Samsungs ambition om at gøre vores hjem og fremtiden mere energieffektive ved at udfordre designet af de enheder, vi bruger hver dag," siger Jonas Bødker, talsperson for HA hos Samsung Danmark. "Ved at introducere nye kreative måder, hvorpå brugerne kan 'Bespoke their life' (skræddersy deres liv), giver vores nyeste produkter og løsninger alle mulighed for at opleve en mere energieffektiv, forbundet og stilfuld livsstil."

Sustainable Life - teknologier, der har en positiv indflydelse
Samsungs 'Bespoke Life'-koncept blev skabt ud fra den overbevisning, at hjemmet og hvidevarer kan være nøglen til at skabe en mere energieffektiv fremtid. Derfor vil dette års Bespoke-event fremhæve Samsungs indsats for at reducere sin miljøpåvirkning, såsom et nyt Less Microfiber™-filter, som er en enkel løsning der reducerer mængden af mikrofibre og mikrosites, der udledes i spildevandet fra vaskemaskiner.

Samsung redesigner hvert trin fra indkøb og produktion til distribution, brug og genbrug for at hjælpe med at reducere energiforbruget og sænke CO2-udledningen. Eksempler på virksomhedens bæredygtighedsindsats omfatter drift af cirkulære genbrugscentre, brug af bioplastmaterialer fra spildolie i skræddersyede opbevaringskurve til køleskabe og øget brug af genbrugte fiskenet. Når et produkt er blevet lavet, bliver det sendt i Samsungs nye emballage, hvor gaffatape og plastikstropper er blevet erstattet af papir siden begyndelsen af dette år.

For at tilskynde til energieffektiv brug af produkter fortsætter Samsung med at øge antallet af løsninger, der gør det nemt at spare på energien. Derfor vil fem Bespoke-enheder i form af køleskabe, vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner og klimaanlæg samt Samsungs Eco Heating System være udstyret med en opgraderet version af "SmartThings AI Energy Mode", som snart vil være tilgængelig i 65 lande[1].

Ud over at arbejde på at reducere energiforbruget for visse produkter fortsætter Samsung med at reducere mængden af mikrofibre og mikroplast, der udledes i spildevandet. Efter at have skabt vaskeprogrammer, der reducerer mikrofiberudledningen med op til 54%[2], har Samsung og Patagonia endnu engang samarbejdet om at lancere Less Microfiber™ Filter. Filteret kan opfange op til 98 %[3]af de mikrofibre, der frigives under en vaskecyklus. Hvis filteret bruges til at vaske to kilo tøj fire gange om ugen, kan det være med til at reducere udledningen af mikrofibre med op til 132 gram pr. person pr. år - omtrent det samme som otte halvliters plastflasker. Less Microfiber™ Filter er i øjeblikket tilgængeligt i Korea og Storbritannien, og vil være tilgængeligt i flere lande, inklusiv Norden i løbet af tredje kvartal dette år.

Connected Life - baner vejen for hyperforbundne hjem
"Bespoke" handler om at skræddersy enheder, der forenkler og optimerer dine rutiner. Ved at øge forbindelsesmulighederne på tværs af produktlinjen og bruge AI i flere produktkategorier baner Samsung vejen for en ny æra med hyperforbundne hjem.

Ved at kombinere de nyeste SmartThings-opgraderinger med AI-teknologi tilbyder Bespoke-produkter en problemfri automatiseret hjemmeoplevelse, hvor enheder lærer brugsmønstre at kende og tilpasser funktioner baseret på formen og livsstilen i det smarte hjem. For at gøre det nemt at udnytte disse muligheder har Samsung annonceret, at de integrerer Wi-Fi-support i nye Bespoke-produkter og gør forbindelsesmuligheder til en standard for alle fremtidige produktlinjer.

Samsung har også annonceret lanceringen af Bespoke Jet™ AI - virksomhedens kraftigste[4]ledningsfrie stangstøvsuger og verdens første støvsuger, der er blevet verificeret af UL (Underwriters Labratories), en førende uafhængig sikkerhedsorganisation, for AI. Bespoke Jet™ AI kombinerer en sugeevne på 280 W[5]med en driftstid på op til 100 minutter[6]pr. opladning og har det, der skal til for at gøre grundigt rent. AI Cleaning Mode[7]overvåger børstebelastning og sugeeffekt for at skelne mellem forskellige rengøringsmiljøer[8] og gulvtyper, så indstillinger som sugeevne og børstehastighed[9]automatisk optimeres for at maksimere rengøringsresultater, brugstid og manøvredygtighed. Støvsugeren har også en ny All-in-one Clean Station, som skaber en kraftig roterende cyklon, der øjeblikkeligt og effektivt tømmer støvbeholderen.

Stylish Life - tager personligt design til det næste niveau
De tre millioner Bespoke-køleskabe, der er solgt på verdensplan, siden produktlinjen blev lanceret, er en klar indikation af kundernes store interesse for produkter, der tilbyder flere muligheder og funktioner end traditionelle standardløsninger. I dag er det fortsat nytænkning af, hvad produkter skal tilbyde, der definerer Bespoke-designet - en tilgang, der får et mere dynamisk og karakteristisk design, hver gang det føjes til en ny produktkategori.

Fra i år består Bespoke-linjen af i alt 15 produktkategorier, der er tilgængelige i 52 lande. Hver udvidelse af produktlinjen gør det muligt at imødekomme flere livsstile og behov. På baggrund af dette øger Samsung antallet af Bespoke-køleskabe med lanceringen af Bespoke 4-Door Flex™ med Family Hub™+ samt nye side-by-side- og kombinerede køle-/fryseskabsmodeller. Disse forventes at komme til Norden i 2024.

Se flere nyheder og oplysninger om Bespoke Life 2023 den 7. juni kl. 16.00 på Samsungs globale YouTube-kanal, Samsung Newsroom og Samsung.com.


[1] AI Energy Mode er i øjeblikket tilgængelig i 40 lande, herunder USA. AI Energy Mode er planlagt til at blive udvidet i følgende lande i juni: Grækenland, Sydafrika, Den Dominikanske Republik, Luxembourg, Bulgarien, Slovakiet, Argentina, Irland, Estland, Costa Rica, Kroatien, Puerto Rico, Finland. Yderligere udvidelse er planlagt til følgende lande i september: Marokko, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Jordan, Irak, Israel, Egypten, Kuwait, Tyrkiet, Tunesien.

[2] Testet med 2 kg hættetrøjer af 100 % polyester, hvor man sammenligner syntetisk cyklus på Samsungs konventionelle model WW4000T og mindre mikrofibercyklus på WW9400B. Resultaterne kan variere afhængigt af tøj og miljø. Testet af Ocean Wise Plastics Lab.

[3] Testet på Ocean Wise Plastics Lab på model WW90T734DWH (med syntetisk cyklus, ca. 2 kg syntetisk tekstilvask), hvor man sammenligner mængden af mikrofibre, der frigives med og uden Less Microfiber™-filteret installeret. Mængden er beregnet ved at filtrere spildevand gennem et 50um filter. Resultaterne kan variere afhængigt af tøj og miljø.

[4] Baseret på test udført af Korea Testing Laboratory i overensstemmelse med standarden IEC62885-4:2020 med en håndholdt støvsuger (uden børste) i Jet-tilstand. Resultaterne blev sammenlignet med den angivne sugeevne for 200W ledningsfrie stangstøvsugere på markedet (baseret på salgsdata mellem januar og december 2022, indsamlet af et uafhængigt markedsundersøgelsesinstitut).

[5] Baseret på test udført af Korea Testing Laboratory i overensstemmelse med standarden IEC62885-4:2020. Målt ved indgangen til det ikke-motoriserede værktøj, når støvbeholderen er tom, med Jet Mode og et batteri med stor kapacitet, der er fuldt opladet. Resultaterne blev sammenlignet med den angivne sugeeffekt for 200 W ledningsfrie stangstøvsugere på markedet (baseret på salgsdata mellem januar og december 2022, indsamlet af et uafhængigt markedsundersøgelsesinstitut). Resultaterne kan variere afhængigt af den faktiske brug.

[6] Den angivne driftstid er baseret på brug af et batteri med stor kapacitet på det laveste effektniveau med et ikke-motoriseret værktøj tilsluttet. Resultaterne kan variere afhængigt af den faktiske brug.

[7] AI-funktioner og ydeevne vil løbende blive opdateret og opgraderet gennem SmartThings.

[8] Evnen til at genkende forskellige bymiljøer kan påvirkes af ydre forhold.

[9] Børstens rotationshastighed (rpm) kan kun justeres, når du bruger den aktive dobbeltbørste.


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt

RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån

Samsung Electronics Nordic AB

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Samsung Electronics Nordic AB

Torshamnsgatan 48
164 40 Kista
Sweden

Besøg vores andre nyhedsrum