Gå til indhold
Jesper Buch, Managing Director Nordic i SALTO Systems sammen med landsholdet i paracykling
Jesper Buch, Managing Director Nordic i SALTO Systems sammen med landsholdet i paracykling

Nyhed -

SALTO Systems bliver partner for paracykling

Dansk paracykling er inde i en stærk udvikling, hvor en ny generation af ryttere det seneste år har høstet flere internationale medaljer og har sikret Danmark kvotepladser til cykelkonkurrencerne på både dame- og herresiden ved De Paralympiske Lege i Paris 2024.

For at understøtte det store potentiale og sikre fortsat udvikling af bredde- og elitecyklingen har Parasport Danmark og Salto Systems indgået en ny partneraftale, der løber frem til 2026. Et samarbejde som Managing Director Nordic i SALTO Systems Jesper Buch ser meget frem til.

"Vi glæder os over, at vi nu som partner i endnu højere grad kan bidrage til at skabe nogle rammer, der understøtter paracyklingen herhjemme. For os er det en kernesag at sikre, at børn og voksne med handicap kan komme væk fra sidelinjen og i stedet deltage aktivt i sport og fællesskaber,” siger Jesper Buch og fortsætter:

"Vi støtter paraatleter inden for mange forskellige sportsgrene verden over. Vores Free2Move-initiativ, der netop omhandler vores engagement inden for parasporten, er en del af kernen i vores tilgang til samfundsansvar. Samtidig vil vi også gerne inspirere og motivere vores egne medarbejdere til at være en del af at gøre en forskel og tage stilling til deres egen sundhed og aktivitet."

Også fra Parasport Danmarks side er der glæde over samarbejdet.

”Vi er enormt glade for, at SALTO Systems udvider samarbejdet med Parasport Danmark gennem sit langsigtede engagement. Det er et oplagt match med et gensidigt værdifællesskab, der bygger på en vision om, at alle mennesker med et handicap eller særligt behov skal have mulighed for at udleve sit fulde potentiale,” siger Ivan Løvstrup, direktør i Parasport Danmark.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Liv Kolstad

Liv Kolstad

Pressekontakt Marketing Manager Nordic

Relateret materiale

Om Salto Systems

Salto er en af de førende globale udbydere af adgangsløsninger og en del af SALTO WECOSYSTEM.
Vi udvikler banebrydende teknologi til facilitetsadgang, identitetsstyring og elektronisk låsning, som sikrer sømløse, pålidelige og sikre oplevelser.
Gennem tætte kunderelationer og innovative løsninger skaber vores globale team af eksperter tidløse og meningsfulde produkter, der har en positiv indvirkning på mennesker og planeten.

Salto Systems

Banegårdspladsen 1. 1,17
4400 Kalundborg
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum