Pressemeddelelse -
Norton udvider RazorStar®-familien
Saint-Gobain Abrasives lancerer nu RazorStar® SpeedLok quickrondeller under Norton-varemærket. Quickrondellerne er fremstillet af samme keramiske slibekorn med unik skæregeometri som slibebåndene og fiberrondellerne i Norton RazorStar®-sortimentet. De sætter en ny standard for små slibeopgaver som f.eks. slibning af svejsninger, afgratning, affasning og afrunding samt overfladefejl i forskellige industrier som metalbearbejdning, rumfart, energi, støberier, robotteknologi, bilproduktion og -reparation.
Norton RazorStar® er resultatet af omfattende forskning og udvikling og sætter en ny standard for slibepræstation. Sådan beskriver Arnaud Saint-Ourens, VP for Saint-Gobain Abrasives i EMEA, vigtigheden af innovation:
– Denne helt nye teknologi er en vigtig milepæl inden for metalslibning. Vi tilpasser os de seneste behov på markedet ved at tilbyde den bedste slibehastighed, produktlevetid og slibekvalitet, så vores kunder kan opnå højere produktivitet og reducere deres slibeomkostninger. Udførlige produkttests har påvist endnu flere fordele, såsom betydeligt lavere energiforbrug og mindre affald, hvilket er helt i tråd med vores forpligtelse til en bæredygtig fremtid inden for produktion, siger Arnaud Saint-Ourens.
RazorStar®-quickrondeller er en kærkommen tilføjelse til Nortons sortiment af slibeprodukter og overgår alle andre Norton-slibeprodukter. Julien Le Neindre, produktchef hos Saint-Gobain Abrasives i EMEA, uddyber:
– Vores mål med Norton RazorStar®-quickrondellerne er at give fagfolk et produkt, der forbedrer deres arbejdsgang uden at gå på kompromis med kvalitet eller præcision. Vi har udviklet en rondel, der opfylder de stigende krav til moderne produktionsprocesser, ved at kombinere det ypperste inden for hastighed, slidstyrke og alsidighed. Uanset om det handler om at forberede overflader eller fjerne svejsninger, gør RazorStar®-quickrondellerne arbejdet hurtigere og mere effektivt, siger Julien Le Neindre.
Norton RazorStar®-slibebånd og -fiberrondeller har været tilgængelige siden januar 2024. Dermed kan fagfolk på tværs af forskellige industrier se frem til store slibetekniske fremskridt, hvor denne banebrydende innovation hæver niveauet inden for metalslibning.
Related links
Emner
Kategorier
Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives, verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives anvender den nyeste teknologi, er førende inden for udvikling af nye slibematerialer og byder på en række førende mærker som Norton, Flexovit, Norton Clipper, Winter og Farécla.
Om Saint-Gobain Surface Solutions
Saint-Gobain Surface Solutions er en global virksomhed, der designer og fremstiller højtydende løsninger med udgangspunkt i et bredt udvalg af slibeprodukter, lime, tætningsmidler, tape og film. De kraftfulde, innovative, præcise og brugervenlige løsninger gør det muligt for kunderne at forme, beskytte og sammenføje overflader af alle materialer i selv de mest komplekse og udfordrende applikationer. Saint-Gobain Abrasives arbejder tæt sammen med slutbrugere og slibeeksperter for at udvikle og levere skræddersyede løsninger med henblik på at garantere den bedste løsning – både hvad angår ydeevne såvel som omkostninger og sikkerhed.
Som en del af Saint-Gobain-koncernen tror vi på fremskridt og stræber efter at skabe banebrydende løsninger, der forbedrer individuel og kollektiv velfærd. Vi er overbeviste om, at de løsninger, der opfylder alles grundlæggende behov og gør det muligt at leve godt sammen uden at bringe fremtidige generationer i fare, stadig mangler at blive opfundet. Vores forpligtelse til at nå dette ambitiøse mål ledes af vores fælles formål og motto: MAKING THE WORLD A BETTER HOME.
Over 11.000 medarbejdere i 27 lande.
Stræber efter at opnå CO2-neutralitet inden 2050.
Se http://www.saint-gobain.com for yderligere oplysninger
https://www.linkedin.com/company/saint-gobain-surface-solutions