Pressemeddelelse -

Se cykelløbet Tour of Scandinavia i Rudersdal 9. august

6 etaper gennem 3 nordiske lande – fra Kongens Nytorv i København, via Helsingør, langs Sveriges vestkyst, over de norske fjelde, frem til mål i Halden, Norge. Næsten 1.000 kilometer med deltagelse af hele verdenseliten indenfor kvindecykling. Det nye World Tour løb afholdes 9.-14. august, og du kan overvære det lige her i Rudersdal.

Historisk løb skydes i gang i Danmark

Hele verdenseliten med de stærkeste kvinderyttere i verden, forventes til start, når rytterne tirsdag den 9. august ruller ud fra Kongens Nytorv i København. Der er lagt op til en fantastisk første etape, når verdens bedste kvinderyttere klikker i pedalerne, med kurs fra startbyen København til målbyen Helsingør- to historiske byer, der således danner kulissen for første etape og de allerførste kilometer i løbets historie.

Det første World Tour etapeløb for kvinder ser derved dagens lys i Danmark, og interessen er stor. Kvindecykling er i vækst og verdensklasseryttere som Cecilie Uttrup Ludwig, FDJ, Emma Norsgaard Bjerg, Movistar og den tidligere verdensmesteren Amalie Dideriksen, Trek-Segafredo, er bare nogle af de topnavne som Danmark kan byde på.

Fra København til Halden

Løbet starter 9. august i København. Første etape bringer rytterne fra Kongens Nytorv, gennem Kongernes Nordsjælland, måske med rette omdøbt til Dronningernes Nordsjælland, med mål i Helsingør.

Derefter gælder det den svenske etape, med start i Orust nord for Göteborg. Den svenske etape går nordover, med mål i grænsebyen Strömstad og kommer gennem nogle af Sveriges velkendte vestkyst perler. Gamle Østfold er der hvor Ladies Tour of Norway i sin tur er startet, og derfor foregår de fleste af de norske etaper i netop Østfold. Først fra Moss til Sarpsborg via Son, Våler, kysten ved Saltnes og Onsøy til udkanten af Fredrikstad og frem til målet i Sarpsborg. Fredagens etape er den såkaldte ”Indre Østfold - etape”. Start i Askim og mål i Mysen.

”Dronningetappen” køres lørdag den 13.august. Starten går i Vikersund med skihopbakken som baggrund. Herefter køres mod Noresund, hvor den 10 km lange stigningen op til målet ved Norefjell Ski & Spa starter. Her kan løbets afgørelse måske finde sted.

Sjette og sidste etape går fra Lillestrøm til målbyen Halden, hvor det spektakulære løb skal finde sin afslutning på tre afsluttende runder som ofte byder på stor dramatik og mange tiljublende publikummer.

Hvor kan du opleve etapen i Rudersdal?

Ruter kører fra Bellevue og Taarbæk mod Jægersborg. Ved Skodsborg cykler rytterne mod vest og ind i landet, og de krydser motorvejen ved Nærum for at tage en runde i Holte ved Geels Skov og Holtekollen. For igen at køre mod øst og tilbage til kysten ved Vedbæk Strand. For anden gang drejer rytterne mod vest ved Vedbæk Havn, krydser vejen mod Helsingør og drejer mod nord ad 207 ved Ravnsnæs. 

14:15 Rigtig start, Kystvejen/Hvidørevej

ca. tider:

14:27 Nærum

14:51 Vedbæk

15:01 Høsterkøb

Der vil ikke blive lukket veje. Feltet og eventuelle ryttere i udbrud, passerer med ledsagelse af MC betjente og Race Marshalls. I særligt berørte trafik/vejkryds, vil der være trafikregulering af Politi hjemmeværn. I de pågældende gennemkørselsbyer, skal der beregnes en forsinkelse i trafikken, der estimeret medfører 15 - 20 minutters forøget transporttid.

Emner

  • Politik

Kategorier

  • oplev rudersdal
  • cykling
  • rudersdal
  • rudersdal kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Birgit Hoé Knudsen

Kulturchef 46115610
Media Content Panel
tour_of_scandinavia
Licens:
Brug i medier
Download