Pressemeddelelse -

Mere kompetenceudvikling til hjemmeplejens medarbejdere

Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune har besluttet, at et overskud på 2 mio. kr. skal gå til kompetenceudvikling af medarbejdere i hjemmeplejen. De ekstra midler vil dermed styrke og fremme Rudersdal-modellen i kommunens hjemmepleje og vil samtidig understøtte intentionerne i ”Sammen med borgeren”.

Det er midler, der ikke er blevet brugt i social- og sundhedsområdets budgetramme for 2020, som i 2021 kommer Rudersdal-modellen til gode i form af et ekstra fokus på kompetenceudvikling af hjemmeplejens medarbejdere. Både Rudersdal-modellen og strategien ”Sammen med borgeren” arbejder på at fremme og styrke samarbejdet mellem bl.a. borgere og medarbejdere, og de ekstra midler vil ifølge udvalgsformand i Social- og Sundhedsudvalget Birgitte Schjerning Povlsen, give et rigtig godt løft.

”Det er et stort ønske fra Social- og Sundhedsudvalgets medlemmer, at vi kan understøtte hjemmeplejen i arbejdet med at styrke og fremme kompetencerne hos medarbejdere, og at vi får Rudersdalmodellen og "Sammen med Borgeren" implementeret i det tættest mulige samarbejde med borgerne. Vi kan med overførslen nu komme et skridt videre, og jeg ser virkelig frem til, hvordan uddannelsen af medarbejderne medvirker til at få indfriet ambitionerne i ”Sammen med borgerne”, siger Birgitte Schjerning Povlsen.

Som en del af kompetenceudviklingen har Hjemmeplejen i Rudersdal allerede indgået et samarbejde med forskere på Professionshøjskolen UCC. Her arbejder forskerne ud fra dybdegående interviews med borgere, medarbejdere og ledere, på at skabe et skræddersyet kompetence-program til medarbejderne, som også indgår i implementeringen af ”Sammen med borgeren”.

Emner

  • Politik

Regions

  • Hovedstaden

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Birgitte Schjerning Povlsen

1. Viceborgmester 72 68 10 82