Pressemeddelelse -
Dansk premiere på JAC E30X – en moderne og retro-inspireret elbil
JAC Danmark lancerer nu den elektriske JAC E30X på det danske marked – en kompakt elbil med masser af udstyr og et unikt design. Derudover bliver bilen lanceret til en meget attraktiv lanceringspris, hvilket gør den til en spændende mulighed for de danske bilkøbere.
"JAC E30X er en vigtig tilføjelse til vores modelprogram, og vi tror, at den vil appellere til mange danske bilkøbere. Den er ideel som en ekstra bil til familier eller som en kompakt og praktisk elbil til bybilister," siger Allan Hagelskjær, salgschef hos JAC Danmark.
JAC E30X er en elektrisk 5-personers bil, der kommer i tre varianter med batteristørrelser på 41 og 51,5 kWh. Batteriet understøtter hurtig opladning med en effekt på 70 kW, og kan oplades fra 30-80% på omkring 40 minutter. Med et batteri på 51,1 kWh har E30X en rækkevidde på 374 km, målt i henhold til WLTP.
Med kompakte dimensioner på 4.025 mm i længden, 1.560 mm i højden og 1.770 mm i bredden er den nem at håndtere i bytrafik, mens akselafstanden på 2.620 mm sikrer rummelig plads indenfor. Bagagerummet har en kapacitet på 310 liter.
Den nye E30X har et charmerende og retro-inspireret design med runde, bobleæstetiske linjer og bløde konturer, der giver et legende og charmerende look. "Angel Eyes"-forlygter, der er inspireret af tindrende øjne, bidrager til et karakteristisk look. Bilen har elektrisk justerbare sidespejle med varme, der automatisk foldes ind, når bilen låses.
Ekstra gode fabriksgarantier
JAC lancerer bilen med nogle ekstra gode fabriksgarantier. Køberne er dermed dækket af hele 6 års fabriksgaranti eller 150.000 km. Hvad der måtte komme først. Batterigarantien er på 8 år og 160.000 km og matcher dermed branchens generelle garantier for batteriet.
Moderne interiør med meget udstyr
Indvendigt fortsætter den retro-inspirerede følelse med et moderne og funktionelt interiør. Metalliske detaljer tilføjer et elegant touch, og et 1,45 m² stort panoramasoltag lukker naturligt lys ind i kabinen. E30X tilbydes med to interiørfarver – hvid og sort – og forsæderne har seks-vejs el-justering for føreren samt firevejsjustering for forsædepassageren med hukommelsesfunktion, ventilation og varme. Derudover sørger en varme- og kølefunktion i midterkonsollen for, at drikken holdes kølig på varme dage og kaffen varm på kolde morgener.
Den leveres med to alternative udstyrsniveauer – Pure og Nordic Edition.
Pure Edition er en usædvanlig prisvenlig udstyrsvariant, der stadig kommer med en imponerende mængde standardudstyr. Top-of-the-line Nordic Edition bygger videre på dette ved at inkludere alt, hvad der tilbydes i Pure Edition, samt en udvidet udstyrspakke, der giver endnu mere værdi og komfort.
Standardlisten, som er inkluderet i både Pure og Nordic Edition, inkluderer læderlookinteriør, 12,8" infotainmentskærm, 6,2" digitalt førerdisplay, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, trådløs mobiloplader, 360-graders kamera, varmepumpe, 6 højttalere, LED-lys for og bag, "Gear & Go"-funktion.
Omfattende sikkerhedsudstyr såsom advarsel om blinde vinkler, kollisionsadvarsel, advarsel om vognbaneskift, seks airbags og advarsel om krydsende trafik sikrer en sikker køreoplevelse.
I Nordic Edition udstyrspakken får du blandt andet et 1,45 m2 panoramaglastag, forsæder med varme og ventilation, en 15,6" infotainmentskærm, ambientebelysning, en opgraderet lydpakke og meget mere.
JAC blev lanceret i Danmark i 2023 med den elektriske SUV JAC e-JS4 og udvider nu sit sortiment med E30X for yderligere at styrke sin position.
JAC E30X har en startpris fra kr. 189.990. Forsalget er i gang, og de første biler er klar til levering i løbet af foråret.
"Kombinationen af en skarp lanceringspris og et attraktivt og konkurrencedygtigt udstyrsniveau betyder, at vi mener, at denne bil vil klare sig godt i elbils-markedet," slutter Allan Hagelskjær
Om JAC Motors
JAC blev etableret i 1964 og producerer både personbiler og erhvervskøretøjer. JAC er en af verdens største producenter af elbiler og sælger over en halv million køretøjer om året (både elektriske og fossile køretøjer). Gennem årene har virksomheden etableret joint ventures med store virksomheder som Volkswagen og NIO.
Siden starten har JAC udviklet sig fra at være en producent af lastbiler til at blive en stor teknologivirksomhed, der udvikler personbiler, erhvervskøretøjer, motorer og elektriske drivlinjer.
Om RSA
RSA er importør for seks bilmærker i 13 lande og har over 300 forhandlere. Som en privatejet virksomhed med en historie, der går tilbage til 1936, har RSA udviklet stærke brands på flere markeder.
Med samarbejdet mellem RSA og JAC har virksomheden taget endnu et skridt ind i fremtidens bilindustri med implementeringen af det fuldelektriske udvalg af nuværende og fremtidige modeller.