Pressemeddelelse -
KILDEMARKED PÅ TADRE MØLLE
Tadre Mølle i Elverdamsdalen har siden 2001 afholdt Kildemarked den fjerde søndag i juni. I år er ingen undtagelse.
Tadre Mølles beliggenhed på den østlige side af den naturskønne dal - med de sammenløbende åer, skoven, stierne omkring engene og den gamle vandmølle - danner tilsammen de perfekte rammer om markedet.
Roskilde Museums afdeling på møllegården har genoplivet den gamle tradition med at kalde til kildemarked omkring sankthans. På kildemarkedet mødtes håndværkere, gøglere og kræmmere og faldbød alskens varer, ofte, og deraf navnet, ved en helligkilde.
Oprindeligt sagde traditionen, at man kunne blive helbredt ved at drikke af kildevandet, der var specielt livgivende omkring sankthans. Det var dog først i 1800-tallet, at det årlige kildebesøg udviklede sig til egentlige markeder, og at folk begyndte at betragte markederne som en fest og en kærkommen årlig begivenhed for hele familien.
Tid, pris, sted:
24. juni, kl. 10-16
Entré: V: 25 kr. B: 0-17 år gratis.
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- mølle
- vandmølle
- marked
- kildemarked
- tadre mølle
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.