Gå til indhold
RumSnak vinder podcastpris i kategorien Årets uafhængige podcast

Pressemeddelelse -

RumSnak vinder podcastpris i kategorien Årets uafhængige podcast

I sidste uge fandt Podcastprisen 2024 sted. RumSnak vandt prisen for årets podcast i kategorien Årets Uafhængige podcast.

RumSnak løb med trofæet som Årets Uafhængige Podcast ved Podcastprisen 2024 i sidste uge, hvilket både er en sejr for podcastværterne Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen, og for naturvidenskaben.

– Vi forventede slet ikke at vinde, især ikke når vi konkurrerede mod så mange andre talentfulde mennesker, siger Tina Ibsen, astrofysiker og podcastvært på RumSnak.

Sammen med podcastpartner Anders Høeg Nissen har Tina brugt hele 10 sæsoner på at oplyse den danske befolkning om alt, hvad der foregår i rummet, med fokus på de danske aktiviteter.

– Vi sætter stor pris på denne udmærkelse. RumSnak er ikke kun en spændende podcast om rummet, men også en kilde til vigtig information og viden om det univers, vi lever i. Vi forsøger at formidle alt det, vi ved, i et sprog, som de fleste danskere kan forstå. Derfor er vi glade og stolte over at modtage prisen, som et bevis på at det er lykkedes for os at nå de rumglade danskere, siger Ibsen.

Om prisen

Om kategorien Årets Uafhængige sagde juryen følgende:

"Årets uafhængige podcast hylder de podcastere, der med autonomi og uden hjælp fra store medier og platforme deler deres viden og passion. Prisen gives på tværs af genrer og udtryk. I bedømmelsen lægger juryen vægt på kvalitet, passion og evnen til at slå igennem lydmuren og blive en succes blandt lytterne."

I kategorien Årets Uafhængige konkurrerede RumSnak med The Female Effect, A seat at the table, Periodisk og Third Stories.

Juryen bestod af Anders Hagen, vært og arrangør, BEAM Audio Agency, Fatimah Gabriella, stylist og podcastvært, Julia Lahme, grundlægger, forfatter, etnolog og livsstilsekspert, Stine Thorsgaard Kjær, innovations- og udviklingschef hos TV2 Østjylland, Tobias Ingemann, producer, lyddesigner og arrangør, MonoMono og Trine Schou, Head of Content Partnerships & Licensing, Podimo.

Mere information om RumSnak kan findes her.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Tobias Sung Møller-Jensen

Tobias Sung Møller-Jensen

Pressekontakt Direktør 23603458

Start din nye fortælling sammen med os

Hos Røst Kommunikation forvandler vi det konventionelle til det ekstraordinære. Vi udvikler unikke idéer, skræddersyede til at inspirere og engagere. Vores mission strækker sig ud over det almindelige, idet vi ønsker at hjælpe dig med at nå nye højder gennem fortællinger, der skiller sig ud fra mængden.

Røst Kommunikation

Ewaldsgaade 7
2200 København N
Danmark