Gå til indhold
Nicolaj Christensen fra Pengerådgivning: Sådan kommer du ind på boligmarkedet, mens du studerer

Pressemeddelelse -

Nicolaj Christensen fra Pengerådgivning: Sådan kommer du ind på boligmarkedet, mens du studerer

At være studerende på ejendomsmarkedet kan være lettere sagt end gjort. Med kraftigt stigende priser og lavere lønninger end tidligere kan det virke udfordrende at realisere fordelene ved at investere i en bolig. Men det er ikke umuligt. Her er de fem bedste tips til, hvordan man kommer ind på ejendomsmarkedet som studerende.

1 Forsøg at skabe sunde pengemønstre. Hold en pengedate med dig selv, hvor du skaber overblik over dine udgifter. Det er også en god idé at få et overblik over din økonomi én gang om måneden for at lægge et realistisk budget. Skær fra, hvor det er muligt, og bliv bevidst om, hvad du bruger dine penge på. Det viser banken, at du er i stand til at tage ansvar for din økonomi, selv i perioder med lav indkomst. Det er meget nemmere at overbevise banken, når de allerede har set, at du er økonomisk ansvarlig.

2 Overvej at tage et SU-lån til investering eller udbetaling. Det lyder kontraproduktivt, men bankerne betragter faktisk SU-lån som en form for "lovlig gæld". Det betyder, at bankerne udviser større overbærenhed, hvis du har optaget et SU-lån - sammenlignet med andre former for gæld. Hvis du vil have størst muligt udbytte af dit SU-lån, kan du overveje at bruge den til at kickstarte en aktieportefølje. På den måde kan du potentielt få pengene til at vokse over tid. Der er selvfølgelig altid en vis risiko forbundet med at investere i aktier, og du bør derfor sætte dig godt ind i tingene. Måske kender du allerede én i dit netværk, der kan hjælpe? Såfremt du har brugt SU-lånet som en ekstra opsparing, kan du også overveje at bruge det som forskud til udbetalingen på en ny bolig. Det lyder kontraproduktivt, men bankerne betragter faktisk SU-lån som en form for "lovlig gæld". Det betyder, at bankerne udviser større overbærenhed, hvis du har taget et SU-lån for at få enderne til at mødes under dine studier.

3 Sørg for at have et overblik over din skattesituation. Det kan være afgørende at foretage justeringer af sit skattekort fra år til år. Sæt dig ind i skattereglerne, så du har det forkromede overblik. Hvis din indkomst stiger, kan det være en god idé at foretage ændringer så hurtigt som muligt, så du ikke skal betale penge tilbage. Et godt tip er at runde din anslåede indkomst lidt op, så du i stedet får penge tilbage, når årsopgørelsen er gjort op. På den måde har du lidt ekstra at sætte ind på opsparingen, og du får ikke en uventet, ubehagelig efterregning.

4 Se dig om efter en andelslejlighed. Andelslejligheder er generelt billigere end ejerlejligheder - og her kan du med større sandsynlighed gøre en god handel. Brug tid på at skrive dig op på forskellige ventelister, eller opret en annonceagent på DBA, så du får besked, hver gang der bliver slået en ny andelslejlighed op. Facebook-grupper eller venners venner kan også være en effektiv måde at komme ind på andelsboligmarkedet på.

5 Sæt et realistisk boligmål. Som studerende eller nyuddannet er det ikke sikkert, dit mål skal være en lejlighed i centrum af byen. Hvis du virkelig ønsker at komme ind på boligmarkedet, kan det være en god idé at kigge et par kilometer uden for centrum. Der kan du finde meget billigere lejligheder med potentielt mere plads. Alternativt kan du gå sammen med nogen om at købe en ejer- eller andelslejlighed tættere på byen.

Emner

Kategorier

Kontakt

Tobias Sung Møller-Jensen

Tobias Sung Møller-Jensen

Pressekontakt Direktør 23603458

Start din nye fortælling sammen med os

Hos Røst Kommunikation forvandler vi det konventionelle til det ekstraordinære. Vi udvikler unikke idéer, skræddersyede til at inspirere og engagere. Vores mission strækker sig ud over det almindelige, idet vi ønsker at hjælpe dig med at nå nye højder gennem fortællinger, der skiller sig ud fra mængden.

Røst Kommunikation

Ewaldsgaade 7
2200 København N
Danmark