Gå til indhold
@Semko Balcersk |Daniel Mühlendorph: Manden bag Wonderfestiwall, Bornholms største musikfestival
@Semko Balcersk |Daniel Mühlendorph: Manden bag Wonderfestiwall, Bornholms største musikfestival

Pressemeddelelse -

Fra hjemmelavet pallescene til Bornholms største musikfestival: Wonderfestiwall har sat Bornholm på kultur- og festivallandkortet

I 2023 blev Wonderfestiwall udsolgt for første gang. I 2024 forventer festivalen at slå endnu flere rekorder. Men Bornholms største musikfestival har ikke altid haft 9.000 gæster og udsolgte billetter.

Det hele startede i 2008. Da otte lokale unge venner ønskede, at der skulle ske noget nyt i Allinge på Nordbornholm, og besluttede at invitere til havefest. Med en hjemmelavet pallescene og en ølvogn fik det lille arrangement omkring 230 mennesker til at deltage.

– Vi havde ingen anelse om, hvad vi gik ind til. Vi vidste heller ikke, at det ville blive så stort med tiden, siger Daniel Mülendorph, som er medstifter af det, der nu er Bornholms største musikfestival.

Stadigvæk båret af lokale og frivillige kræfter

Siden 2008 har Wonderfestiwall vokset sig større og større for hvert år, der er gået. Bornholm var dengang festivalen startede ikke kendt som en ø, hvor der var et stort og rigt kulturliv, men Wonderfestiwall har været til at ændre den historie.

Ikke nok med at Wonderfestiwall bringer folk fra hele Danmark sammen, så er festivalen også blevet et stort knudepunkt for frivilligt engagement på øen, hvor over 1.000 frivillige gør det muligt at afvikle festivalen.

For Wonderfestiwall er en af de få store festivaler, der stadig er 100 procent drevet af frivillige, og folkene bag tjener ikke penge. Overskuddet, der er tilbage, når festivalsommeren er forbi, går udelukkende til velgørende formål, der handler om at give tilbage til det bornholmske kulturliv.

– Det er utroligt vigtigt for os, at Wonderfestiwall ikke handler om at tjene penge. Vi laver festivalen som vennegruppe og for at være sammen om at lave noget unikt. Det er sammenholdet og det at ville skabe et godt kulturliv for folk her på Bornholm, som er vores motivation. Vi har et unikt sammenhold mellem de frivillige, og alle, der har lyst, er velkomne til at være med, siger Daniel Mülendorph.

Store navne på programmet

Wonderfestiwall er med andre ord kommet langt væk fra den lille fest det startede som, og da festivalen i 2023 for første gang nogensinde blev udsolgt en måned før festivalstart, voksede ambitionerne. I år forventer Daniel Mühlendorph at slå flere rekorder, hvilket også afspejles i det musikprogram, der er blevet offentliggjort indtil videre. Vi kan nu se frem til to store danske navne på scenen, nemlig Anders Odbjerg og Guldimund.

- Vi tror på, at 2024 bliver det bedste år til dato. Vi har mange nye tiltag i udvikling som vi glæder os til at kunne præsentere vores gæster for. Så vi går allerede og glæder os til igen at kunne samle en masse mennesker på Hammeren i august, slutter Daniel Mühlendorph.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Tobias Sung Møller-Jensen

Tobias Sung Møller-Jensen

Pressekontakt Direktør 23603458

Start din nye fortælling sammen med os

Hos Røst Kommunikation forvandler vi det konventionelle til det ekstraordinære. Vi udvikler unikke idéer, skræddersyede til at inspirere og engagere. Vores mission strækker sig ud over det almindelige, idet vi ønsker at hjælpe dig med at nå nye højder gennem fortællinger, der skiller sig ud fra mængden.

Røst Kommunikation

Ewaldsgaade 7
2200 København N
Danmark