Gå til indhold
Ida og Mads Thomsen
Ida og Mads Thomsen

Pressemeddelelse -

Det fremadstormende tøjbrand Pitaya har vokseværk: Nu åbner de deres første butik i København efter stor succes i Aarhus

Pitaya slår dørene op i København lørdag den 3. august klokken 12.00 på Kronprinsensgade 11 efter stor succes i Aarhus. Det hypede tøjbrand inviterer til åbning med DJ, snacks, bobler og lancering af en spritny kollektion.

Der er fart på hos tøjbrandet, Pitaya, der startede hjemme på værelset hos søskendeparret Ida Marie Thomsen og Mads Emil Thomsen i Haderslev, som senere bevægede sig til Aarhus med stor succes. Nu kommer de til København, hvor dørene åbnes til en ny butik fyldt med det velkendte univers, som mange kender fra deres sociale medier.

- Jeg er glad for, at vi endelig kan løfte sløret for åbningen i København. Der har været stor efterspørgsel i forhold til København, især på vores sociale medier. Så nu er tiden kommet til, at vi endelig åbner butikken, hvilket vi selvfølgelig fejrer med fest og farver, fortæller medstifter af Pitaya, Ida Marie Thomsen, der vil være til stede på dagen sammen med sin bror og medstifter, Mads Thomsen.

Til selve åbningsdagen vil der være en helt særlig overraskelse til de første 100 gæster i form af helt specielle goodiebags. Derudover vil der være en række forskellige konkurrencer samtidig med at sløret løftes for en helt ny kollektion.

Indstillet på at forfølge drømmen og rykke teltpløkkerne op

Da Ida Marie Thomsen blot var 18 år gammel, lød startskuddet på iværksætterdrømmen tilbage i 2019, som i dag har udviklet sig til en virksomhed med 19 ansatte. Endnu flere medarbejdere er på vej i takt med den nye butiksåbning. Både medarbejdere fra lageret, kontoret og butikken i Aarhus vil tage del i festlighederne i København den 3. august.

- Vi kørte rundt i Københavns gader for at finde en god lokation til vores nye butik. Jeg husker det føles utrolig stort sammenlignet med lille Aarhus, men alligevel fandt Mads og jeg tilfældigvis vej til Kronprinsensgade, hvor vi begge synes, stemningen var vildt god. Der var en fed vibe, og så er beliggenheden i top, fortæller Ida.

I forbindelse med åbningen af Pitaya rykker Ida selv sin bopæl til København i takt med Pitayas nye kvadratmeter, så hun kan være helt tæt på og fortsætte med at skabe Pitaya universet i sin egen ånd. Hun har planer om at rykke med hver gang en ny butik slår dørene op, hvorfor hun også rykkede fra hjembyen Haderslev, da butikken i Aarhus åbnede.

Idas næste bopæl og dermed også næste skridt for tøjfirmaet, er forhåbentligt i udlandet, hvor Pitaya har store ambitioner for fremtiden. Ida og Mads Thomsen vil gerne åbne deres første fysiske butik i Tyskland inden for den nærmeste årrække.

Emner

Kategorier

Kontakt

Tobias Sung Møller-Jensen

Tobias Sung Møller-Jensen

Pressekontakt Direktør 23603458

Start din nye fortælling sammen med os

Hos Røst Kommunikation forvandler vi det konventionelle til det ekstraordinære. Vi udvikler unikke idéer, skræddersyede til at inspirere og engagere. Vores mission strækker sig ud over det almindelige, idet vi ønsker at hjælpe dig med at nå nye højder gennem fortællinger, der skiller sig ud fra mængden.

Røst Kommunikation

Ewaldsgaade 7
2200 København N
Danmark