Gå til indhold
Bruunmunch
Bruunmunch

Pressemeddelelse -

Dansk design dukkede op i Netflix-serien Star Trek: Er dette Danmarks næste designikon?

Da The Lobster Chair, designet af danske Bruunmunch, dukkede op i den amerikanske Netflix-serie Star Trek, åbnede der sig muligheder på den anden side af Atlanten. Kan The Lobster Chair nu blive Danmarks næste klassiker?

Interessen for USA startede fra en uventet kant, da Bruunmunchs Lobster Chair pludselig dukkede op på Netflix. Den ikoniske science fiction tv-serie 'Star Trek’ havde nemlig valgt at bruge stolen i en scene, der lige pludselig gjorde at det amerikanske marked åbnede sig op for Bruunmunch.

– Det var jo lidt af en tilfældighed, at vores Lobster Chair lige pludselig havnede i en af de mest legendariske science fiction tv-serier nogensinde. Og så endda på Netflix, som de fleste mennesker i verden kender. Der er dog ikke noget tilfældigt ved vores hårde arbejde, når det kommer til at komme ind på det amerikanske marked efterfølgende. Det har heldigvis båret frugter, og vi er nu klar til at give den gas i 2024, fortæller Jacob Munch, medstifter af Bruunmunch.

Ville udfordre møbelindustrien

Bruunmunch blev stiftet af de to barndomsvenner Jacob Munch og Henrik Bruun, der i 2008 besluttede sig at starte deres eget brand. De ville udfordre møbelindustrien. Drevet af et stærkt ønske om at tilbyde mere end det, møbelindustrien allerede havde, satte de sig for at skabe møbler med enestående kvalitet i både design og håndværk. Det har resulteret i smukke håndlavede møbler med massivt træ som det centrale element - inspireret af dansk tradition.

The Lobster Chair er et resultat af passion for kvalitet og unikke detaljer. Stolen blev oprindelig designet af Lund & Paarmann, og blev første gang lanceret tilbage i 2008. Stolen er intet andet end et eksklusivt stykke dansk håndværk, håndlavet og støbt i valnødfinér.

Nu, hele 16 år efter, har Bruunmunch etableret sig på det danske marked, med flere prestigefyldte designpriser, hård dedikation og en ekspertise inden for møbeldesign. Selvom brandet har udviklet sig markant siden dets begyndelse, forbliver deres engagement i de grundlæggende produktionsværdier uændret fra da de skabte deres første møbelstykke.

Store ambitioner for 2024

Den eksklusive Lobster Chair er blevet indgangsvinklen til USA, men Bruunmunch ser mange muligheder på både det danske og udenlandske marked. når det kommer til deres forskellige produktlinjer, respekt for massivt træ og inspiration fra solid dansk design og håndværk.

- Der er jo ingen tvivl om, at USA er et kæmpe marked, og vi har nu fået en unik mulighed for at udvikle os. Vi står klar til at gribe designverdenen an, udfordre os selv og overraske alle designelskere i 2024. Vi er enormt stolte af vores Lobster Chair, som vi håber vil stå som et ikon og et symbol på vores kærlighed til faget. Men det stopper ikke her, slutter Jacob Munch.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Tobias Sung Møller-Jensen

Tobias Sung Møller-Jensen

Pressekontakt Direktør 23603458

Start din nye fortælling sammen med os

Hos Røst Kommunikation forvandler vi det konventionelle til det ekstraordinære. Vi udvikler unikke idéer, skræddersyede til at inspirere og engagere. Vores mission strækker sig ud over det almindelige, idet vi ønsker at hjælpe dig med at nå nye højder gennem fortællinger, der skiller sig ud fra mængden.

Røst Kommunikation

Ewaldsgaade 7
2200 København N
Danmark