Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Go North, but leave your family behind

Hvad er konsekvenserne for de omsorgsarbejdere og au pair-piger, der tager fra fx Filippinerne til Danmark for at passe andres børn og ældre, men som i processen må efterlade deres egne børn og bedsteforældre?

Dette spørgsmål er omdrejningspunktet, når RUC og Dansk Sociologforening inviterer til konference d. 12. april med besøg af den internationalt anerkendte sociolog Arlie Hochschild fra University of California, Berkeley.

Hochschild, der har en lang række priser og udnævnelser bag sig, beskæftiger sig i sin forskning med omsorgsarbejdere, der forlader deres børn og ældre i Syd (fx Filippinerne, Mexico og Sri Lanka) for at tage sig af børn og ældre i Nord (fx USA). På konferencen vil Hochschild rejse spørgsmål om de følelsesmæssige konsekvenser af det, hun betegner som en "heart transplant" for både de mennesker, der rejser ud, og for dem, de efterlader i hjemlandet.

På programmet er også den kendte danske sceneinstruktør Ditte Marie Bjerg, som vil præsentere Arlie Hochschild gennem eksempler på sin egen brug af Hochschilds analyser i sine forestillinger.

Efter frokostpausen vil forskellige skandinaviske forskere præsentere deres forskning, der dækker forskellige aspekter af konferencens tema.

Dagen afsluttes med en bogreception for den nyligt udkomne bog “Global Care Work. Gender and Migra tion in Nordic Soci eties”. Bogen præsenteres af redaktøren dr. polit. Lise Widding Isaksen, Sosiologisk institutt, Universitetet i Bergen.

Konferencen - der er et samarbejde mellem RUC’s Center for Køn, Magt og Mangfoldighed og Dansk Sociologforening - er åben for alle, tilmelding ikke nødvendig.

Programmet for konferencen ”Imbalance? Work Care Relations and Migrant Carework” kan downloades her

For yderligere information kontakt:
Postdoc Helle Stenum, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, mobil. 26 25 57 00

Lektor Anders Ejrnæs, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, tlf. 46 74 31 34, mobil. 25 14 03 26

Emner

Rødovre Kommune

Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Danmark