Pressemeddelelse -
Nyhed i Bosch Professional 18V Systemet: Første Bosch kap-/geringsrundsav med føringsskinne.
Første Bosch kap-/geringsrundsav med føringsskinne til maksimal præcision, fleksibilitet og ydeevne for professionelle.
- Fuld kompatibilitet med tværskærende føringsskinne forvandler værktøjet til en bærbar, kompakt geringssav
- Hurtig og præcis skæreoplevelse takket være enkel vinkelindstilling og returmekanisme
- Højt niveau af brugerbeskyttelse med Stop Control, KickBack Control og støvudsugning
- Multi-brand batterisystem sparer tid, plads og penge
Bosch udvider sit sortiment af professionelle batteridrevne håndholdte rundsave som en del af 18V Systemet med den kompakte og højtydende GKS 18V-57-2 GX Professional. Kombineret med det nye FSN X Professional tværskærende føringsskinnesystem forvandles saven til den første bærbare geringssav i Bosch-serien, perfekt til at skære taglægter til den rette længde og vinkel direkte på tagryggen, skære paneler og isolering, udføre geringssnit på fodpaneler eller tilpasse gulvbelægninger, der allerede er lagt. Med et bredt udvalg af indstillinger og funktioner er den håndholdte rundsav mere alsidig og bekvem end nogensinde og sætter en ny standard for brugerbeskyttelse. Professional 18V Systemet dækker alle større 18V-applikationer – og går endda ud over Bosch-serien takket være flere partnere i multi-brand AmpShare-batterialliancen. Mange mærker. Mange værktøjer. Ét batterisystem: Alle værktøjer – fra kompakte bore-/skruemaskiner til hækkeklippere – kan bruge det samme 18V lithium-ion batteri og oplader, hvilket sparer håndværkere tid, plads og penge.
Præcise og hurtige snit
GKS 18V-57-2 GX Professional kan tilsluttes direkte til FSN X Professional føringsskinner, der fås i længder på 300, 440 og 740 mm og bruges til præcisionssnit – ideelt til at tilpasse spånplader eller isoleringsplader, der allerede er lagt. Takket være de justerbare stop kan savvinklen indstilles fra -45° eller -60° til +60°. Ved de mest brugte vinkler låses stoppet automatisk. En integreret returmekanisme trækker den håndholdte rundsav tilbage til brugeren efter hvert snit, hvilket gør gentagne skæringer enkle og effektive. GKS 18V-57-2 GX Professional er også kompatibel med FSN-føringsskinner fra Bosch samt forskellige skinner fra andre producenter.

Kraftfuld savning med minimal afstand
Takket være den kraftfulde kulfri motor kan GKS 18V-57-2 GX Professional save op til en dybde på 57 mm med sin 165 mm klinge. Skæredybden kan justeres med et enkelt tommelfingertryk på håndtaget, uden behov for værktøj. Brugeren kan løfte den nedre beskyttelsesskærm ved savklingen med et håndtag. GKS 18V-57-2 GX Professional kan skære tæt på væggen. Ved brug af føringsskinne garanteres en standard minimum afstand på 22 mm, mens parallelanslaget sikrer rene snit ved større afstande. Hastigheden kan justeres på kontrolpanelet mellem 2.500 og 5.000 omdr./min for optimal savning i forskellige materialer. Eco mode som kan aktiveres på kontrolpanelet, gør arbejdet særligt energieffektivt. Professionelle brugere får den ideelle balance mellem ydeevne, driftstid og vægt med ProCore18V batterier med en kapacitet på 5,5 eller 8,0 Ah, som f.eks. det nye ProCore18V+.
Sikrere end nogensinde takket være Stop Control, KickBack Control og støvudsugning
GKS 18V-57-2 GX Professional er den første Bosch håndholdte rundsav med Stop Control. Denne nye funktion kan aktiveres på kontrolpanelet og stopper saven automatisk, så snart klingen forlader arbejdsemnet. Dette øger brugerbeskyttelsen, især ved længere snit, hvor saven holdes længere væk fra kroppen og derfor med mindre kontrol. KickBack Control, som altid er aktiveret, bruger en integreret sensor til at identificere, når savklingen sidder fast i arbejdsemnet, og slukker motoren inden for få sekunder. Denne funktion forhindrer uventede tilbageslag og reducerer også risikoen for skader. GKS 18V-57-2 GX Professional har også en integreret Click & Clean adapter for at minimere støv under arbejdet. Alle konventionelle støvudsugere, inklusive den nye GAS 18V-12 MC Professional M-klasse 18 volt støvsuger, kan tilsluttes til værktøjet.

GKS 18V-57-2 GX Professional batteridrevet håndholdt rundsav og FSN X Professional tværskærende føringsskinesystem er tilgængelig i butikkerne fra september.
Related links
Emner
Kategorier
Robert Bosch Power Tools GmbH, en division af Bosch-gruppen, er en af verdens førende leverandører af elværktøj, haveværktøj, tilbehør til elværktøj og måleværktøj. I 2022 omsatte de cirka 21.000 medarbejdere for 5,9 milliarder euro, heraf cirka 90 procent uden for Tyskland. Med mærker som Bosch og Dremel står divisionen for kundefokus og store tekniske fremskridt. De vigtigste succesfaktorer er styrken i innovation. I 2024 vil Bosch Power Tools igen lanceret mere end 100 nye produkter på markedet inden for sine fire forretningssegmenter elværktøj, haveværktøj, tilbehør og måleværktøj.