Gå til indhold
Renault topper i april

Pressemeddelelse -

Renault topper i april

April var en forrygende måned for Renault. Renault Megane E-Tech Electric blev den bedst sælgende personbil i april, og Renault Trafic tog 2. pladsen i varebilssegmentet.

Med ikke færre end 674 solgte Renault Megane E-Tech Electric i april måned, kunne Renault for første gang i nyere tid nyde udsigten fra toppen af slagsstatistikken.

Og selv om der var kamp om kunderne, var der alligevel et pænt stykke til listens nummer to – Peugeot 208, som formåede at sælge ti biler flere end den spritnye Volvo EX 30, der indtog 3. pladsen på listen.

April måned var klart den bedste måned for Renault Megane E-Tech, men det er en bil, der især siden slutningen af 2023, har oplevet salgsmæssig vind i sejlene. I alt er der således solgt mere end 3200 styks siden introduktionen.

”I uge 24 lancerer vi den helt nye Renault Scenic E -Tech Electric – den vigtigste bil for os i mange år. En bil, der allerede er anerkendt som noget helt særligt med Car of the Year 2024 titlen i bagagen. Og at kunne lancere den i forlængelse af en særdeles succesfuld Renault Megane Electric, er virkelig stærkt”, siger Søren Hyltoft – Head of Communication & Marketing hos RN Danmark, der importerer Renault og Dacia i Danmark.

Det siger sig selv, at når man er den bedst sælgende bil i april, så er man også den bedst sælgende elbil i april. Kigger man i det rene elbilssegment i årets fire første måneder, så er Renault Megane på en samlet 3. plads foran blandt andet Tesla Model 3, ID4 og Volvo EX 30.

Samler man el -og benzinbiler i april lander Renault på en markedsandel man skal man år tilbage for at spotte. Nemlig en markedsandel på 8.02 %. Også når man kigger på varebiler er Renault med helt i top.

Den nye Renault Trafic har fået godt fat i markedet. Den ligger med 279 solgte på 2. pladsen i salgsstatistikken med en markedsandel på omkring 9 %. Også på varebilsmarkedet er der stærk tro på fremtiden. Og fremtiden har man netop taget hul på 1. maj, når det handler om de danske Renault og Dacia forhandlere.

"Netop i dag den 1. maj går vi i luften med vores nye forhandlernetværk bestående af fem forhandlerkontrakter og 32 udsalgssteder. Og det er da en fantastisk start på det nye samarbejde, at vi topper salgsstatistikken”, siger Søren Hyltoft.

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic

Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark