Pressemeddelelse -
Ny lav indgangspris på Renault Megane
Renault Megane anno 2025 byder på lavere indstigningspris og et farvel til den billigste version. Nu er 60 kWh batteri og Google Automotive standard på indgangsversionen.
Med et absurd billigt privatleasingtilbud bragede Renault Megane E-Tech Electric sidste forår ind på salgslisterne som den bedst sælgende bil i april måned. Så magiske konsekvenser får det nok ikke, at Renault Megane nu officielt skifter til nyt modelår. Men mindre kan også gøre det.
Fra 244.990 kroner
I forbindelse med skiftet forsvinder den oprindelige billigste version, mens en anden kommer til. Den billigste version med navnet Evolution med 40 kWh batteri og ingen Google Maps, er nu ude i kulden.
Billigste version hedder nu Techno og koster 244.990 kroner. Til den pris får man opvarmet læderrat , varme i forsæderne, trådløs mobilopladning, el-foldbare spejle, 18 tommer alufælge, adaptiv fartpilot samt 9 tommer multimedieskærm med indbygget Google Maps.
Kampagnemodel til lille merpris
Ønsker man mere udstyr er det oplagt at kigge i retning af kampagnemodellen Techno +. Bag denne modelbetegnelse gemmer sig grundlæggende den nuværende Techno. For 10.000 mere - altså 254.990 kroner, vokser skærmen til 12 tommer med Google Maps, 22kW AC-opladning er standard, ligesom el sæder, forsæde med massagefunktion og 20 tommer alufælge er standard.
Iconic modellen koster 20.000 kroner mere end Techno +, men har udover det der er standard i Techno+ også features som Harman Kardon lydanlæg, intelligent fartpilot og lædersæder.
Nyt modelår betyder ændringer
Med ændringerne i modelår sker der også noget med standardudstyret. Blandt andet er 22 kW AC-opladning ikke længere standard, men tilkøb til 10.000 kroner (Ikke på Techno + kampagnemodellen). Standard er nu 11 kWh med mulighed for V2L, ligesom bilen nu får ægte ”One Pedal” driving funktion. Desuden ændres baglygtesignaturen, De dobbelte gule syninger indenfor ændres til en gul og en grå og Renault logoet på ladedækslet forsvinder også.
Emner
OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com