Gå til indhold
Inge Jessen vinder normalt aldrig noget

Pressemeddelelse -

Inge Jessen vinder normalt aldrig noget

Den 6. august kunne Inge & Steen Jessen fra Skovlunde fejre deres 30-års bryllupsdag. Det var dog ikke derfor, de stod med blomster og champagne hos Ejner Hessel i Albertslund netop denne dag. Det var derimod for at få overdraget den Renault Scenic E-Tech Electric, Inge havde vundet i Kræftens Bekæmpelses Lotteri

Ti gange om året trækker Kræftens Bekæmpelse en hovedpræmie i deres lotteri. Og hvert år bidrager lotteriet med 38 mio. kroner til det gode formål hos Kræftens Bekæmpelse.

Det gode formål støtter vi op om hos Renault, og hovedpræmien i lotteriet i juni måned var derfor en Renault Scenic E-Tech Electric – The Car of the Year 2024.

Ifølge Søren Bruun fra Kræftens Bekæmpelse er det dog tre ud af fire gange sådan, at vinderne vælger at tage pengene i stedet for at tage den fysiske præmie – men ikke denne gang. Ægteparret Inge og Steen Jessen valgte bilen.

”Før det første har vi altid kørt franske biler, og vi havde været ude og kigge på ny bil. Vores otte år gamle Citroën var ved at trænge til en udskiftning, og vi var også sikre på, at vores næste bil skulle være en elbil – og ikke en Tesla. Så det var da helt fantastisk, da vi i juli fik besked om, at havde vundet en elektrisk Renault”, fortæller Inge Jessen, der nok er så langt fra en spillefugl man kan komme.

”Jeg spiller normalt ikke, men lige netop Kræftens Bekæmpelse har jeg støttet i mange år gennem lotteriet. Jeg spiller ikke for at vinde, men for at støtte op om kampen mod en sygdom vi alle har haft inde på livet på den ene eller anden måde. Men når det er sagt, blev jeg da jublende lykkelig, da jeg fik besked om at vi havde vundet”, understregede en meget glad Inge Jessen, der i anledning af bryllupsdagen valgte at dele den nye bil med manden Steen, selvom det er hende, der hver måned betaler til Kræftens Bekæmpelse. Til at overrække præmien var Direktør Søren Bruun fra Kræftens Bekæmpelse, som i forbindelse med præmieoverrækkelsen sagde:

"At være med til at sende Inge afsted i hendes nye Renault Scenic Electric, betyder rigtig meget for Kræftens Bekæmpelse. Inge bliver ansigt på de mange danskere, som hvert år spiller med i lotteriet – selvfølgelig for at vinde, men endnu vigtigere for at støtte kræftsagen. I 2023 blev det til et overskud på 38 mio. kr., som er med til at gøre en forskel for patienter og pårørende og vores forebyggelses- og forskningsindsats”!

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic

Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark