Gå til indhold
Ikonisk Renault bliver nyfortolket

Pressemeddelelse -

Ikonisk Renault bliver nyfortolket


Siden 2021 har Renault involveret sig med adskillige nytænkende designere, som alle har et friskt og ukonventionelt take på Renaults ikoniske og historiske biler. Og helt i den ånd, har Renault netop præsenteret en showbil udviklet sammen med den franske designer Ora Ïto.

Bilen er baseret på den ikoniske sports coupé R17 som blev lanceret tilbage i 1971. Den er netop blevet afsløret på Maison5 i Paris, og vil nå et endnu større publikum, når den er at finde på Paris Motor Show, der åbner den 14. oktober og varer frem til den 20. oktober.

Ora Ïto er en af sin tids mest avantgarde franske designere, og blev udvalgt til at genfortolke de R17.

R17 electric restomod x Ora Ïto er fjerde show car på fire år, der er blevet til i samarbejde med nye designere.

Det begyndte med fejringen af 60 - års jubilæet for Renault 4 med designer Mathieu Lehanneur, der genfortolkede den ikoniske model.

Resultatet var SUITE N°4 – en fabelagtig bil, der mest af alt lignede et forsøg på at skabe et minimalistisk hotelrum.

I 2022 var det designer Pierre Gonalons, som fik frie hænder til genfortolkningen af Renault 5 – og som resulterede i den elektriske showbil 5 Diamant.

I 2023 var tiden så kommet til Twingo electric show car, som blev skabt af den hollandske designer og kunstner Sabine Marcelis.

”Hos Renault er vi stolte over at samarbejde med ikoniske designere som Ora Ïto med det formål at genopfinde eller genfortolke vores ikoniske modeller, uden at tabe sjælen i bilen og mærket”, siger Arnaud Belloni – global marketingdirektør for Renault.

R17 fik langt fra den popularitet som både Renault 4 og 5 havde, men det var også en både sportslig og luksuriøs bil - og dermed med et noget mindre publikum. Mellem 1971 og 1979 blev der bygget 92.000 eksemplarer.

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic

Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark