Gå til indhold
Fernando Alonso er tilbage

Pressemeddelelse -

Fernando Alonso er tilbage


Kritikerne har været hårde ved Fernando Alonso efter et Formel 1 comeback med manglende resultater. Men den tidligere verdensmester fik en fornem 6. plads ved weekendens Grand Prix i Azerbaijan

Alpine F1 Team scorede hele otte point i weekendens F1 Grand Prix i Baku takket være to vanvittige runder, hvor spanieren avancerede hele fire pladser. Dermed sikrede han otte point til teamet, hvor teamkammerat Esteban Ocon desværre måtte udgå med motorproblemer. 6. pladsen er Alonsos bedste resultat siden 2018.

Fra begyndelsen var Alonso ”on fire” og kom godt fra start og lå som nummer syv efter første omgang, mens teamkammerat Ocon lå lige udenfor point på en 11. plads.

Desværre måtte Esteban Ocon udgå et par omgange senere, da han pludselig fik motorproblemer i sin A521.

Som eneste tilbageværende Alpine kører skiftede Alonso som en af de første til de mere holdbare hard compound dæk og besluttede at gå i pit allerede på 7 runde. Han kom ud som nummer 12, hvor han var indtil safety car kom på banen efter 31 runder. Det skete efter at Lance Stroll havde uheld på langsiden - det gav Alonso mulighed for at boxe og skifte til soft tyres.

Med nyere dæk end konkurrenterne vandt Alsono et par pladser og lå som nummer 10, men kunne ikke komme forbi Daniel Ricciardos McLaren. Det lignede endnu en dag uden de helt store resultater indtil Max Verstappen udløste det røde flag og bragte feltet i pitlane og gjorde de to sidste runder til et regulært sprint.

Fernando Alonso havde gemt det bedste til sidst, og racede forbi adskillige biler i første sving og overhalede Yuki Tsunoda udeom i sving nummer fem og kom i mål som nummer seks.

“Jeg er glad for, at vi fik gode point – jeg synes vi fortjente det efter en udfordrende weekend. De afgørende sidste runder var virkelig underholdende, og jeg forsøgte at være meget aggressiv for at vinde nogle pladser. Weekendens løb var ok for os, men vi manglede stadig en smule fart, så det er vi nødt til at undersøge, men jeg er naturligvis glad for resultatet.” siger Fernando Alonso.

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Danmark er det lokale datterselskab, der sælger og servicerer Renault Groups produkter gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandlere. Som et af de første volumenmærker, der tilbyder en række forskellige elektriske biler på det danske marked, fortsætter Renault Danmark med at drive udviklingen med ‘Renaulution’ planen som omdrejningspunktet for strategien.


Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic

Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark