Gå til indhold
Dacia Picnic genopstår

Pressemeddelelse -

Dacia Picnic genopstår

Corona satte en stopper for store forsamlinger – herunder den efterhånden legendariske Dacia Picnic på Egeskov Slot. Nu genopstår den, og flere tusinde forventes til Egeskov Slot på Fyn den 3. september.

Det endegyldige bevis for, at Corona nu er en saga blot, må være, når flere hundrede Dacia ejere bevæger sig til det smukke Egeskov Slot på Fyn til Dacia Picnic søndag den 3. september. Her forventes 4000 glade mennesker, der i år kan fejre, at det er 10 år siden Dacia kom til Danmark.

”Dacia Picnic er en helt unik begivenhed som vi er så glade for at kunne invitere til i år. Den har været savnet her hos os i Dacia Danmark, og helt sikkert hos de mange mennesker, der plejer at have plottet Dacia Picnic ind i deres kalender. Vi har det faktisk som når køerne venter på at komme på græs. Vi kan næsten ikke vente”, siger Søren Hyltoft, Head of Communications & Marketing, der sammen med resten af Dacia i Danmark har lagt sig i selen for at gøre årets Dacia Picnic til noget helt særligt.

”I år fejrer vi Dacias 10-års fødselsdag i Danmark, og det er noget helt specielt. Ikke alene har vi sørget for godt vejr, vi har også planlagt en lang række underholdende elementer. Blandt andet kårer vi Danmarks flotteste Dacia og vi får besøg af Motor Mille kendt fra DR Ramasjang, der underholder. Men alt det er sådan set bare et ekstra krydderi på en dag, der kommer til at emme af hygge og samvær”, siger Søren Hyltoft

Programmet begynder kl. 10.00 og strækker sig frem til sidst på eftermiddagen. Hele dagen vil der være gratis adgang til Egeskov Slot, og der er sørget for både frokost og drikkevarer til deltagerne på dagen. Og mon ikke deltagerne kan nyde en kop kaffe og få et stykke af Danmarks største Kagemand, der i dagens anledning er forsynet med 10 lys?

Vil man til Dacia Picnic skal man selvfølgelig være ejer af en Dacia. Det går ikke at komme listende i en Porsche eller BMW. Så må man vende om. Men er man den heldige ejer af en Dacia skal man tilmelde sig hos den lokale Dacia forhandler. Så er kalenderen fri den 3. september, så meld jer på, mens der endnu er pladser.

Her ti år efter Dacia kom til Danmark og rystede markedet med Dacia Lodgy - Danmarks Billigste 7- personers bil, er bestanden af Dacia i Danmark nemlig vokset til 25.686 styks. Og vi har kun plads til 4000 deltagere – eller sådan cirka 1000 Dacia. Så meget har ændret sig på ti år – men vi har stadigvæk Danmarks billigste 7- personers bil – nu hedder den bare Dacia Jogger

Related links

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic

Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark