Gå til indhold

Regions: Mariagerfjord

Ladestander

Tag på cykeltur i Rebild og få batterierne ladet op

I RebildPorten får du nu mulighed for at lade batterierne helt op, inden turen i det smukke kuperede landskab indtages. I samarbejde med Rebild Kommune og Vejdirektoratet installeres to nye ladestandere, der kan oplade op til 8 elcykler samtidigt. Denne service er en stor gevinst for de mange cyklister, der årligt besøger området, og den kommer samtidigt til at blive en del af Hærvejens cykelrute.

Solodanser Astrid Elbo. Foto: Klaus Vedfelt

En unik aften med sommerballet i Rebild

Den bedste måde at starte sommeren på er at nyde den danske sol sammen med familie og venner, mens dansere fra Den Kongelige Ballet optræder live med highlights fra ballettens repertoire – og det er helt gratis i Rebild Bakker.

Oplev Hærvejen cyklende eller gående

Fremskridt og lokalt engagement i udviklingen af Hærvejen

RebildPorten oplever stort lokalt engagement omkring det tværkommunale projekt "Udvikling af Hærvejen", som i dette år går ind i nye og spændende faser. Med Rebild Kommune i en nøglerolle har 2024 budt på betydelige fremskridt, hvor projektet har set en stigende interesse fra både borgere og private initiativtagere.

Et smugkig i REGAN Vest

Kreative praktikanter i RebildPorten

RebildPorten summer i øjeblikket af kreativitet og nytænkning. Praktikanter fra henholdsvis Nordjyske Museer og RebildPorten har nemlig tænkt ud af boksen og ind i RebildPortens formidlingsrum. Vi glæder os til at fremvise to helt nye udstillinger til en reception fredag den 14. oktober klokken 15:00.

LYKKELIGA tyvstarter Vandringsweekenden 2022

LYKKELIGA tyvstarter Vandringsweekenden 2022

Den første weekend i oktober inviterer RebildPorten i samarbejde med de lokale guider endnu engang til Vandringsweekend. Det bliver en weekend med et spækket program, hvor der er noget for enhver smag i forskellige distancer og temaer. Vi kan blandt andet byde på grævlingesafari, en guidet tur omkring Koldkrigsmuseet REGAN Vest med et helt unikt smugkig ind til bunkeren.

Kreditering: Rocco Peditto

DM-ugen i Rebild

DM ugen i Aalborg løber af stablen fra den 23.-26. juni. DM disciplinerne for mountainbike (MTB) afvikles lørdag og søndag i Rebild Kommune - Stendalen i Rold Skov. Foruden mountainbike kommer DM i landevejsløb (linjeløbet) igennem den vestlige del af kommune omkring Øster Hornum søndag den 26. juni.

Triatlandløbet har målområde i den smukke park ved Skørping Privathospital

Kollegaer kan få pulsen op i nyt løb

Når Triatlandløbet skydes i gang den 23. august i Skørping er det en helt ny type løb, som ser dagens lys. Ikke en stafet, men et løb, hvor 4 personer går eller løber sammen i hold og får en samlet tid. Og dét appellerer til arbejdspladser, der tidligere har deltaget i DHL-stafet

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende skov, Rold Skov, gør området til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen.