Gå til indhold
Tina Skovmand Lindgaard (hent billedet i høj kvalitet nederst). Foto: privatfoto
Tina Skovmand Lindgaard (hent billedet i høj kvalitet nederst). Foto: privatfoto

Pressemeddelelse -

​Ny leder til Læringscenter Himmerland

Rebild Kommune har ansat den 45-årige Tina Skovmand Lindgaard som leder på Læringscenter Himmerland – tidligere kendt som Skibstedskolen. Hun begynder på sit nye job den 1. august.

Tina Skovmand Lindgaard har flere års ledererfaring fra specialskoleområdet i Jammerbugt Kommune. Hun er oprindelig uddannet lærer, men valgte efter en årrække i lærergerningen at gå ledelsesvejen. Hun har også været selvstændig med eget konsulentfirma i en periode. Et gennemgående fokuspunkt i karrieren har været ledelse og udvikling på det specialiserede område.

Der var ni ansøgere til stillingen, alle kvalificerede. Et enigt ansættelsesudvalg valgte efter en grundig proces at pege på Tina Skovmand Lindgaard. Mads Rune Jørgensen, der er Børn og Ungechef i kommunen, ser frem til at byde hende velkommen:

- Det er en kompetent, fagligt stærk og meget engageret leder vi får. Der er ingen tvivl om, at hun er den rette til jobbet og til at stå i spidsen for den videre udvikling af skolen, siger han.

Om forventningerne til det nye job, siger Tina Skovgaard Lindgaard:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at starte. Det bliver spændende at møde mine fremtidige kolleger, medarbejdere og samarbejdspartnere i Rebild Kommune. Og ikke mindst at lære såvel store som små på Læringscenter Himmerland at kende. Jeg ser frem til at bidrage til at skabe et miljø, hvor de alle får de bedst mulige vilkår for at trives og udvikle sig fagligt.

Tina Skovmand Lindgaard begynder i den nye stilling den 1. august.

Læringscenter Himmerland er Rebild Kommunes specialskole for børn med svære indlæringsvanskeligheder. Læringscenteret rummer både børnehave, skole og STU-forløb (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – et uddannelsestilbud for unge med særlige behov).

Related links

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende skov, Rold Skov, gør området til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen.