Gå til indhold
Tomsgårdsvej vinder prisen for bedste Q8-servicestation i København og Midtsjælland

Pressemeddelelse -

Tomsgårdsvej vinder prisen for bedste Q8-servicestation i København og Midtsjælland

Q8-servicestationen på Tomsgårdsvej har scoret titlen som Årets Q8-station i 2021 i distriktet, som dækker store dele af København og Midtsjælland. Teamet har leveret et flot resultat i første del af 2021.

Hvert år kårer Q8 Årets Station i deres i alt fem distrikter i Danmark, og i år er det Team Tomsgårdsvej, der løber afsted med titlen i det distrikt, der dækker det meste af København og Midtsjælland. Teamet har udmærket sig med deres høje ambitionsniveau og gode resultater over hele linjen.

”Teamet har leveret et fantastisk resultat på alle områder, og tallene taler deres helt eget sprog”, siger Robert Dimitrievski, Distriktschef hos Q8 i Danmark og forsætter:

”De ligger nr. 1 i distriktet på flere områder, og det kommer blandt andet til udtryk gennem en imponerende bundlinje, der ligger langt over det forventede niveau.”

Blod, sved og tårer
Teamet på Tomgårdsvej er ikke kommet sovende til succesen. Stationen har nemlig døgnåbent i ét af de travle områder i København. Og den lokale forretningschef lægger da heller ikke skjul på, at der er blevet knoklet for prisen og det flotte resultat.

“Vi har lagt rigtig meget arbejde i at opnå det gode resultat. Det har kostet blod, sved og tårer. Men det har også været sjovt, siger forretningschef Susann Kurtzhals og fortsætter:

“Vores kunder har heppet på os, så jeg glæder mig meget til at fortælle dem, at vi er blevet årets station i distriktet.”


KONTAKT
Marie Sheye Lund, Kommunikationschef, Q8 Danmark A/S
T: +45 20 97 87 07
M: presse@Q8.dk

Emner

Kategorier


Den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 Danmark A/S udgør sammen med OK-Q8 AB i Sverige OKQ8 Scandinavia, og vi er samlet set en af Skandinaviens største energi- og brændstofvirksomheder. Med cirka 1.000 servicestationer til både personbiler og tung trafik har vi en central rolle i at sikre infrastrukturen og understøtte den mobilitet, der er essentiel for sammenhængskraften i vores samfund på begge sider af sundet.

Vi har sat ambitiøse klimamål. OKQ8 Scandinavia skal i 2035 have opnået netto nul-udledning i hele vores værdikæde. Dette betyder, at vi skal reducere vores CO2e-udledning med mindst 90 procent i forhold til basisåret 2020.

Vi tager solide skridt i den rigtige retning og arbejder målrettet på at præsentere alternativer, som er mindre klima- og miljøbelastende. Det gælder alt fra brændstofvalg og bilvask til madudvalg og affaldssortering. Hvert skridt tæller, og særligt i udrulningen af lynladere har vi allerede taget et markant, positivt skridt. Dette aftryk vil blive endnu større fremover, i takt med at infrastrukturen i Danmark udbygges. Vi er godt i gang.

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum