Gå til indhold
To nye Q8-ladestandere er klar til den tunge trafik i Recharge City i Horsens. Og flere ladestandere er på vej i resten af landet

Pressemeddelelse -

To nye Q8-ladestandere er klar til den tunge trafik i Recharge City i Horsens. Og flere ladestandere er på vej i resten af landet

Selvom hver tiende danske bil i dag kører på el, så halter det stadig bagud for transportbranchen, hvor kun 1% af danske lastbiler er elektriske. En del af forklaringen på dette er den manglende infrastruktur, manglende service-setup og usikkerhed om rækkevidde. Det vil Q8 gerne bidrage til at ændre og har i denne uge indviettoladestandere i Recharge City i Horsens, som er en del af Q8’s målsætning om at opsætte 10 anlæg hen over de næste tre år. Q8 sætter samtidig ekstra fart på udrulningen af depotopladning til landets transportvirksomheder.

Elbilsalget sætter rekorder og ladestandere rulles ud i det ganske land. I alt har Q8 opsat 162 lynladeudtag på servicestationer over hele Danmark. Men når det kommer til elektrificeringen af den tunge transport, er tempoet i krybesporet. Og det er der ifølge Helle Dahlgren Skov, Country Manager for Q8 Danmark flere årsager til:

”Der er ingen tvivl om, at de høje priser på ellastbiler har en stor betydning for den manglende elektrificering af den tunge transport. Men manglende infrastruktur, manglende service-setup og usikkerhed om rækkevidde spiller også i høj grad ind. I Q8 kan vi ikke gøre noget ved priserne på lastbiler, men vi kan gøre en del på de øvrige parametre, og derfor er jeg glad for, at vi nu sætter ekstra fart på vores bidrag til elektrificeringen af den tunge transport. Blandt andet via flere ladestandere og et samlet lade-setup målrettet vognmænd og større transportvirksomheder. Vores mål er at opsætte 10 ladeanlæg til tung transport hen over de næste tre år.”

To Q8-ladestandere i Recharge City
Et vigtigt skridt i den udvikling bliver taget i denne uge, hvor Q8 åbner to ladestandere i Europas største parkerings- og opladningscenter, Recharge City i Horsens. Alle ladestanderne vil være tilgængelige 24 timer i døgnet, og chaufførerne kan få glæde af både fitnesscenter, hotel, forplejning og grønne områder, imens de oplader.

”Med mere end 40 års erfaring med at servicere transportsektoren herhjemme, så kender vi chaufførernes og vognmændenes ønsker og forventninger til livet på landevejen. Både når det gælder behovet for service, sikker betaling, og faciliteter for chaufførerne. Det er den store erfaring vi tager med ind i elektrificeringen af den tunge transport, og det er derfor vi nu indvier nye ladestandere i Recharge City i Horsens,” siger Marc Skriver-Bayer, Charging Manager hos Q8 og fortsætter:

”Vores nye to ladestandere er hver på 400 kW og har kun ét udtag. Det betyder, at lastbilerne ikke skal dele strømmen, og chaufførerne er altså sikre på at kunne komme hurtigst muligt videre. Derudover er vores 24-timers service højt skattet blandt chauffører og transportvirksomhederne – det kan man naturligvis også gøre brug af, når det gælder opladning af tung transport.”

Padborg og depotopladning er på vej
Ladestanderne i Recharge City i Horsens er den del af Q8’s plan om at åbne i alt 10 anlæg i Danmark hen over de næste tre år, så det danske ladenetværk i endnu højere grad kan understøtte den vigtige omstilling mod en mindre klimabelastende transport. Næste skridt hos Q8 er opsætning af ladestandere til den tunge transport i Padborg samt at tilbyde attraktive depotladeløsninger til de større transportvirksomheder.

”Vi oplever stor interesse blandt mange større transportvirksomheder for etablering af depotladning med integrerede ladeløsninger, hvor vi står for etablering af anlæg og løbende service ude hos virksomhederne. Det kræver teknisk knowhow og integrerede løsninger i forhold til pris og betaling. Den knowhow og service har vi, og der er ingen tvivl om, at sådanne løsninger i samspil med ladeløsninger på landets servicestationer for alvor vil sætte skub i den vigtige elektrificering af transportbranchen,” siger Marc Skriver-Bayer Charging Manager hos Q8.

Kontaktinformation:
Kommunikationschef Q8, Marie Sheye Lund.
Tlf.: +45 20 97 87 07
E-mail: presse@Q8.dk

Emner

Kategorier


Q8 Danmark – fremtidens energi- og brændstofvirksomhed

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Med vores cirka 1.000 servicestationer til personbiler og tung trafik har vi en helt central rolle ift. at sikre den infrastruktur og understøtte den mobilitet, der er så essentiel for sammenhængskraften i vores samfund på begge sider af sundet. Vores mission er at transformere vores virksomhed til gavn for samfundet, for enkeltpersoner og familier til store og små virksomheder i Danmark og Sverige. Ved at levere vedvarende transport- og energiløsninger og ydelser med mindre klimapåvirkning, vil vi opnå netto-nul-emissioner i 2035. Besøg os på Q8.dk.

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 Danmark A/S udgør sammen med OK-Q8 AB i Sverige OKQ8 Scandinavia, og vi er samlet set en af Skandinaviens største energi- og brændstofvirksomheder. Med cirka 1.000 servicestationer til både personbiler og tung trafik har vi en central rolle i at sikre infrastrukturen og understøtte den mobilitet, der er essentiel for sammenhængskraften i vores samfund på begge sider af sundet.

Vi har sat ambitiøse klimamål. OKQ8 Scandinavia skal i 2035 have opnået netto nul-udledning i hele vores værdikæde. Dette betyder, at vi skal reducere vores CO2e-udledning med mindst 90 procent i forhold til basisåret 2020.

Vi tager solide skridt i den rigtige retning og arbejder målrettet på at præsentere alternativer, som er mindre klima- og miljøbelastende. Det gælder alt fra brændstofvalg og bilvask til madudvalg og affaldssortering. Hvert skridt tæller, og særligt i udrulningen af lynladere har vi allerede taget et markant, positivt skridt. Dette aftryk vil blive endnu større fremover, i takt med at infrastrukturen i Danmark udbygges. Vi er godt i gang.

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum