Gå til indhold
Q8 hæver niveauet på de to nye bæredygtige stop langs Silkeborgmotorvejen

Pressemeddelelse -

Q8 hæver niveauet på de to nye bæredygtige stop langs Silkeborgmotorvejen

Mere fokus på friske råvarer og et personale, der er dedikeret til salg af mad. På de to nye motorvejsanlæg ved Kalbygård Skov Syd og Nord lancerer Q8 deres nye madkoncept, Food Deli.

I næste uge, onsdag d. 27. marts, er der åbningsfest i anledning af de to nye bæredygtige stationer – og de er begge lidt anderledes. De er bygget efter bæredygtige principper, der er skabt plads til leg og aktivitet, og så bliver der – som de i øjeblikket eneste stationer i Danmark – serveret lækkerier fra Q8’s nye madkoncept, Food Deli.

”Ambitionen med vores nye madkoncept er at gøre vores nuværende sortiment endnu mere interessant og lækkert. Dels fordi vi bruger råvarer af høj kvalitet, og fordi maden tilberedes i små mængder, så den hele tiden er helt frisk, uden at vi går på kompromis med at servicere vores kunder let og hurtigt, ”siger Stine Juul, Category Manager hos Q8.

Q8 har teamet op med Food People, der bl.a. er kendt for mærkerne Il Fornaio og Jalm&B. Størstedelen af brødsortimentet på de nye stationer er økologisk og af høj kvalitet, og mange af opskrifterne på menuen er udarbejdet i samarbejde med Food Peoples kokke. Måltiderne er skabt og tilpasset til at fungere på et motorvejsanlæg, hvor kunderne enten vil hurtigt videre eller sætte sig i loungen og indtage sit måltid, hvor der bl.a. er en vegansk burger, vegetarisk kartoffelpizza, og en vegetarisk version af Q8’s frisklavede sandwich. Men ikke alt er nyt – det er fortsat muligt at købe klassikere som pølser og frikadeller, der er populære på begge stationer.

To erfarne kvinder i front

Kalbygård Skov Syd og Nord får to erfarne kvinder i front som forretningschefer for de to nye stationer. Louise Bonde (Nord) og Anette Mikkelsen (Syd) ser begge frem til at vise kunderne, hvad to nye bæredygtige stationer med et nyt madkoncept har at tilbyde kunderne.

”Allerede nu kan vi mærke, at kunderne på begge sider af Silkeborgmotorvejen tager godt imod vores nye koncept. Det er en fornøjelse at være med til at sætte liv til noget helt nyt, og vi glæder os til at give vores kunder en god oplevelse, når de kører mod enten syd eller nord,” fortæller Louise og Annette.

Åbningsfesten er onsdag d. 27. marts kl. 12.30-14.30 på Kalbygård Skov Syd

--

Yderligere oplysninger:

Communication Manager i Q8: Marie Sheye Lund, tlf. 4212 6419, mail: presse@Q8.

Emner

Kategorier


Muliggører for mennesker i bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark og er et af Skandinaviens største brændstofselskaber med ca. 1000 servicestationer tilpasset separat til personbiler og tung trafik.

På vores stationer tilbyder vi produkter og services som gør det let at være i bevægelse. Læs mere på Q8.dk

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 Danmark A/S udgør sammen med OK-Q8 AB i Sverige OKQ8 Scandinavia, og vi er samlet set en af Skandinaviens største energi- og brændstofvirksomheder. Med cirka 1.000 servicestationer til både personbiler og tung trafik har vi en central rolle i at sikre infrastrukturen og understøtte den mobilitet, der er essentiel for sammenhængskraften i vores samfund på begge sider af sundet.

Vi har sat ambitiøse klimamål. OKQ8 Scandinavia skal i 2035 have opnået netto nul-udledning i hele vores værdikæde. Dette betyder, at vi skal reducere vores CO2e-udledning med mindst 90 procent i forhold til basisåret 2020.

Vi tager solide skridt i den rigtige retning og arbejder målrettet på at præsentere alternativer, som er mindre klima- og miljøbelastende. Det gælder alt fra brændstofvalg og bilvask til madudvalg og affaldssortering. Hvert skridt tæller, og særligt i udrulningen af lynladere har vi allerede taget et markant, positivt skridt. Dette aftryk vil blive endnu større fremover, i takt med at infrastrukturen i Danmark udbygges. Vi er godt i gang.

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum