Pressemeddelelse -
20 biler i timen: F24 i Stenløse gør køen kortere til bæredygtig bilvask
F24-servicestationen i Stenløse har fået en omfattende opgradering, så flere kan få vasket bilen på en mere bæredygtig måde.
F24 i Stenløse er et af Danmarks mest populære steder at køre hen, når bilen har brug for en vask. Derfor har der de sidste 3 måneder været lukket og slukket i servicestationens vaskehal på grund af en omfattende renovering. Renoveringen betyder, at servicestationens brugere nu ikke må nøjes med én, men kan benytte sig af to opgraderede vaskehaller.
F24 i Stenløse er én af fem populære stationer i Danmark, som Q8 har renoveret for at gøre det både nemmere og mere bæredygtigt at vaske danskernes biler.
“Vi har glædet os meget til at vise den nye vaskehal frem. Anlægget har fået en stor opgradering, der ikke kun gør ventetiden kortere. Det er også blevet langt mere bæredygtigt at vaske hos os i Stenløse, fordi vi med det nye anlæg kan spare markant på vandet,” siger Marie Sheye Lund, der er Communication Manager hos Q8 og F24.
Fra 6 til 20 vaske i timen og 70% mindre vand
Med en mere end fordoblet vaskekapacitet kan servicestationen efter åbningen vaske 20 biler i timen – sammenlignet med mellem 6 og 8 biler før renovationen. Derudover medfører renoveringen en markant reduktion i vandforbruget. I stationens tidligere vaskeanlæg blev der brugt 130 liter vand på en vask. Det tal er nu reduceret til 40 liter. Det skyldes, at stationen har fået installeret et renseanlæg, der med biorens kan rense vandet på en miljøvenlig måde, så det kan genbruges. På den måde kan man reducere vandforbruget pr. vask med næsten 70 %.
Samtidig bruger stationen Svanemærket vaskemiddel.
Bliv siddende, mens bilen vaskes
For at sikre kortere køer ved de nyrenoverede vaskeanlæg er betalingsautomaten nu i vindueshøjde, og fremover er det også muligt at blive siddende i bilen under vasken. Det kan lade sig gøre sikkerhedsmæssigt, fordi hallerne er videoovervåget. Skulle der opstå noget uventet under vasken, kan man holde hornet nede i 3 sekunder, og så stopper anlægget automatisk.
Det nye vaskeanlæg hos F24 i Stenløse er allerede åbnet og vil være åbent 365 dage om året.
For yderligere oplysninger kontakt:
Marie Sheye Lund, Communication Manager, Q8 Danmark
Mail: presse@q8.dk
Telefon: 4212 6419
Emner
Kategorier
Den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse
OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.