Nyhed -
Undersøgelse: Privatskolerne løfter eleverne mest. Hvorfor?
Mange privatskoler har en høj løfteevne, når man sammenligner elevernes opnåede resultater med, hvordan man forventede, at de ville klare sig i forhold til forældrenes uddannelse, indkomst og andre sociale faktorer. Men hvorfor?
De frie grundskoler er bedst til at løfte eleverne fagligt, konstaterer tænketanken Cepos i en analyse, der lister landets skoler ud fra, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. Den såkaldte undervisningseffekt. Er undervisningseffekten for eksempel +0,2 har skolen løftet eleverne 0,2 karakterpoint højere end forventet, hvilket netop er det karakterpoint, som de frie grundskoler løfter eleverne mere end folkeskolerne, når der er justeret for socioøkonomisk baggrund.
Hvad er det i skolernes rammebetingelser, undervisningsmiljø samt værdimæssige og sociale kontekst, der skaber forudsætningerne for elevernes gode læringsresultater? Hvorfor løfter netop disse skoler eleverne mere, end man skulle forvente?
Tre faktorer skaber resultater
En undersøgelse af privatskoler med høj undervisningseffekt, offentliggjort oktober 2015, fortæller, at institutionel stabilitet, trivsel og organisering af læring er gensidigt understøttende faktorer - og tilsammen kan disse bevirke et højt niveau i forhold til elevers personlige og faglige udvikling. Med reference til disse tre grundlæggende faktorer eller variabler udspiller der sig et væld praksisser, som resulterer i, at eleverne bevæger sig fra at skulle undervisningspligten til at ville og kunne præstere fagligt og personligt.
De tre variabler forklarer skolernes høje præstationer kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom.
”Fagligheden og anstrengelsens poesi” - hvad skaber højtpræsterende skoler?
Privatskolerne skaber positive mønsterbrydere
Privatskolernes faglige løft af eleverne er større for elever fra en svagere social baggrund. Privatskolerne skaber positive mønsterbrydere, viser en anden undersøgelse, offentliggjort februar 2016. Konsulent- og analysefirmaet EPINION har lavet undersøgelsen, der dokumenterer omfanget af privatskolernes løft af det faglige niveau for elever med forskellige sociale baggrunde sammenlignet med folkeskolerne korrigeret for skolernes forskellige elevsammensætning.
Den viser, at privatskolernes faglige løft af eleverne er større for elever fra en svagere social baggrund end for elever fra en stærk social baggrund. Mens socioøkonomisk ressourcestærke elever klarer sig omtrent lige godt i privat- og folkeskolerne, klarer socialt udsatte elever sig bedre i privatskoler end i folkeskoler. Denne sammenhæng holder også, når der korrigeres for skolernes socioøkonomiske sammensætning.
Blandt elever med svag eller middel socioøkonomisk baggrund er der forholdsvis flere positive mønsterbrydere fra privatskoler end fra folkeskoler.
Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau. Epinion
|
Hvad skaber højt præsterende skoler? Danmarks Privatskoleforening og Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol indgik i september 2014 en samarbejdsaftale med det formål at undersøge, hvad det er, der gør mange af foreningens medlemsskoler til højtpræsterende skoler[1]. Hvad er det i skolernes rammebetingelser, undervisningsmiljø samt værdimæssige og sociale kontekst, der skaber forudsætningerne for elevernes gode læringsresultater? Hvorfor løfter disse skoler eleverne mere, end man skulle forvente? Institutionel stabilitet Institutionel stabilitet på undersøgelsesskolerne kommer samlet til udtryk som en strategisk tilgang til ledelse af både kontinuitet og udvikling. I praksis er der tale om ledelse, der tilstræber at balancere mellem en organisation og kultur, stærkt bundet op på traditioner og historie - og et samfund i hastig udvikling. Institutionel stabilitet handler med andre ord om at værne om de værdier, regler og traditioner, der virker og skaber tryghed samtidig med, at der er en åbenhed for ny viden, der kan udfordre den værdimæssige kontinuitet, der stabiliserer. Institutionen er tydelig for dens omgivelser, og derved bliver den meget stærk på forventningsafstemning i forhold til forældre og elever, hvilket betyder, at både ledelse og medarbejdere i udførelsen af deres arbejde og i gennemførelsen af deres pædagogiske intentioner får en høj legitimitet funderet i værdigrundlag, i traditioner, i forventningsafklaring og i, at deres funktion og rolle er afklaret. Trivsel Eleverne på skolerne har ifølge undersøgelsen en højere gennemsnitlig trivsel og tryghed end eleverne i folkeskolen.[2]Trivsel skabes i samspillet mellem mennesker. Samspillet forudsætter værdier og regler, som alle parter accepterer og som holdes vedlige og begrundes værdimæssigt og funktionelt ved, at de fremmer, hvorfor vi er der: For at lære noget! Derfor er læringen også en trivselsfremmende faktor. Det skaber trivsel, når eleverne oplever, at læringsmiljøet er kendetegnet ved, at det er "cool" eller velset at dygtiggøre sig. Skolerne har nogle særlige og fælles praksisser, som er med til at skabe tryghed og trivsel: Imødekommende og ordentligt sprog og en praksis, hvor der sjældent skældes ud Trygt og ordnet skolemiljø med afklarede rammer, roller og ansvar Elevernes problemer/udfordringer identificeres og tages alvorligt Organisering af læring Elevernes læring er alle undersøgelsesskolernes kerneydelse. Institutionel stabilitet og elevernes trivsel afstedkommer læring, samtidig med, at læring virker positivt ind på trivsel og stabilitet. Arbejdsomhed og grundighed er værdier, der slår igennem i skolernes læringsmiljø, bl.a. bruger eleverne generelt lang tid hver dag på træning af færdigheder via lektier. Det særlige ved skolerne er lærernes engagement, kompetencer og deres forberedthed til undervisningen. Det er et afgørende fælles træk ved skolerne, at lærerne underviser i deres linjefag eller i fag og temaer, hvor de har tilsvarende kompetencer. Der en høj disciplin med hensyn til at rette og give tilbagemeldinger på elevernes arbejde. Evaluering i form af karakterer og standpunktsvurderinger er et fælles kendetegn for undersøgelsesskolerne. Alle skoler har et obligatorisk testsystem. Testresultater bruges til formativ evaluering både i forhold til den enkelte elevs faglige og personlige udvikling og i forhold til hvilke vejlednings- og undervisningsmuligheder, skolen skal iværksætte for at tilgodese elevernes behov. Alle de undersøgte skoler har specialundervisningsaktiviteter, som er med til at løfte elevernes præstationer. Alle børns faglige, sociale og personlige udvikling bliver fulgt gennem lærere og pædagogers evaluering og gennem tests, og vejledning er en central opgave for de lærere eller ledere, der har ansvaret for organiseringen af special- og støtteundervisningen. Skolerne tilbyder faglige muligheder for de elever, der i særlig grad er interesseret i og dygtige til et fagområde. Det giver dem ekstra mulighed for at dygtiggøre sig og indgå i sociale sammenhænge med elever, der har det ligeså. Talentaktiviteter har et fælles kendetegn ved, at aktiviteterne i højere grad er eksperimenterende og innovative. ”Fagligheden og anstrengelsens poesi” - hvad skaber højtpræsterende skoler? [1]Begrebet ”højtpræsterende skoler” blev defineret ud fra begrebet ”undervisningseffekt”, som Tænketanken CEPOS har stået fadder til, og som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har videreudviklet, men givet navnet ”social reference”.[2]Når man sammenligner undersøgelsesskolernes elevers besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen med folkeskoleelevernes svar i den nationale trivselsundersøgelse af folkeskoleelever fra januar 2015. |
Emner
- Uddannelse
Kategorier
- læring
- trivsel
- social arv
- mønsterbrydere
- undervisningseffekt
- skolevalg
- skoleledelse
- værdier
- privatskoler
- frie grundskoler
- faglighed
- danmarks privatskoleforening