Portræt af en skole: Det værdibårne alternativ - Thy Privatskole

Da en folkeskole lukkede i Thy, valgte forældrene at skabe et alternativt skoletilbud byggende på tydelige værdier - Thy Privatskole. 

Cirka 7,5 kilometer fra Nordvestjyllands største by, Thisted, ligger Thy Privatskole i Hillerslev. En solid rød murstensbygning har siden 2016 udgjort privatskolens skelet. Før rummede bygningen Hillerslevs lokale folkeskole. Selvom Thy Privatskole har det ydre og den geografiske placering tilfælles med den tidligere folkeskole, er de langt fra ens. Der er grundlæggende forskelle: Privatskolen er en selvstændig institution med egen bestyrelse bestående af forældre, der tager beslutninger om skolens virke; hos folkeskoler er det kommunalbestyrelsen, som er øverste ledelse. Thy Privatskole har som andre frie grundskoler desuden idémæssig, pædagogisk og økonomisk frihed til at drive skole. Dette mærkes tydeligt på Thy Privatskole.

Fælles værdier fra vuggestue til udskoling

Thy Privatskole består af lange røde murstensbygninger, der er forbundet med hinanden via en lang gang. I den ene ende er Børnehuset, som både har vuggestue og børnehave. I den anden ende er skolens ældste klasser. Gangen har små miljøer med siddepladser. De grønne farver går igen: I udsmykningen på væggene, i møbler, i de levende planter rundt om på skolen og i organisationens logo. Børnehuset og skolen bygger på ét værdigrundlag. Det består bl.a. af faglighed og læringsfællesskaber. Ligesom fokus på læring og de fagprofessionelles rolle har været central fra skolens start.

Læringsfællesskaber har mange ansigter

Læringsfællesskaberne på Thy Privatskole har mange ansigter. Et af dem er, at børn og elever oplever at mestre forskellige lærte elementer både for sig selv og foran andre. Fællesskaberne bygger bl.a. på relationer, der giver feedback på en kompetencegivende måde. Eksempelvis fremviste de yngste i sidste uge en fortælling om de tre bukkebruse for hele organisationen. Iført en hårbøjle med brune paphorn og uldbold klistret fast, stod børnene foran alle. Efterfølgende fik publikum mulighed for give feedback.

Læring er en social aktivitet

Fra gangen kan man gå ind i et klasselokale. Døren er ikke lukket, selvom klassen har time. På skolen vil man ikke privatisere undervisningen. Man skal kunne gå forbi og opleve, hvad der sker i klasselokalet. Foran smartboardet står en lærer og fortæller om en opgave. En skål går rundt med sedler i. Eleverne trækker hver især en seddel. Der står enten ”for”, ”imod” eller ”både-og”. På lærerens bord ligger sedler. Læreren trækker én. Der står ”SU for hjemmeboende skal afskaffes”. Det er emnet, som eleverne skal debattere. De sekskantede borde bliver rykket ud, og eleverne grupperes med dem, der har samme holdning. Eleverne vælger hver en ordfører. Resten af gruppen skal ”fodre” ordføreren med gode argumenter. Læreren er ordstyrer.

Går man ud fra lokalet igen, kan man lidt længere nede ad gangen se ældre elever læse højt for nogle af skolens yngre elever. Det er endnu en af skolens måder at praktisere læringsfællesskaber på.

Læreren er fagprofessionel

I det næste lokale ser indretningen anderledes ud end det foregående. Det skyldes, at lærergruppen har været med til at bestemme indretningen og de møbler, de mener, der bedst understøtter deres form for undervisning. Det er dog ikke kun indretningen af de forskellige klasser, der differentieres. Skolelederen betegner lærerne som fagprofessionelle, der skal formå at skifte tilgang og perspektiv afhængig af eleven. Lærerne følger derfor et relationskompetenceforløb for tiden. Derudover har skolen i over et år haft tværfaglige sparringsmøder. Hver uge præsenterer en lærer en videooptagelse fra egen undervisning, som pågældende selv har filmet. En praksis som forældre støtter op om med bl.a. samtykke. Derefter er personalegruppen og ledelse med til at sparre på situationerne og erfaringsudveksle generelt. Det samme foregår også blandt personalet i Børnehuset.

Den røde tråd

I skolens tilhørende minihal, kan man lige nu se børnehavebørn have idræt med elever fra 0. klasse. De laver en ”faldskærmsleg”. De holder alle fast i kanten af faldskærmen. Den er blå, rød, grøn og gul. I midten er en badebold. Alle løfter faldskærmen op og ned. Det gælder om, at bolden ikke må komme ud på gulvet.

Idræt er ikke den eneste aktivitet, hvor Børnehuset og skolen bliver blandet. Tre gange om ugen holder alle fra vuggestue til udskoling morgensamling sammen. Det er for at sikre et fællesskab. Et fællesskab og en rød tråd, som bygger på de værdier, som Thy Privatskole og Børnehuset i sin tid blev bygget på. Værdier, som fra start var en prioritet, for at give et alternativ skoletilbud i Thy.