Anstrengelsens poesi

Danmarks Privatskoleforening introducerede ved årsmødet projektet: Fagligheden og anstrengelsens poesi. Med projektet ønsker foreningen at sætte fokus på, hvordan privatskolerne udnytter deres frihedsrum til at skabe et højt læringsudbytte for eleverne. Hvordan kan skolernes forståelse af faglighedsbegrebet og skolernes dannelsessyn gøre skolerne til højt præsterende?

Projektet indebærer en undersøgelse af en række skolers praksis. Undersøgelserne foretages for Danmarks Privatskoleforening af professionshøjskolen Metropol. Ved årsmødet motiverede rektor for metropol, Stefan Hermann, projektet. Han lagde bl.a. vægt på, hvordan uddannelse er kommet i centrum, ikke bare herhjemme, men også på den globale scene: ”Uddannelse er blevet ”high politics” og væsentlig for vores samfundsforståelse. Vi sammenligner os ikke kun på BNP og vækstrater, men også på PISA”.

Uddannelse er kommet højt op på den politiske dagsorden

Det er sandt. Det er 14 år siden, at den danske grundskole blev ramt af den første ”Pisa-bombe”. Da vi første gang så sort på hvidt, at de danske elevers kundskaber lå langt under det niveau, som vi måske nok bildte os ind, vi havde. Siden da har ikke mindst folkeskolen været genstand for debat alle steder og på alle niveauer i samfundet, men i allerhøjeste grad i medierne og blandt landets politikere. Det har resulteret i anbefalinger, regelændringer, love og reformer – senest med opgøret om lærernes arbejdstid og en ambitiøs folkeskolereform.

Stefan Hermann påpeger, at der i den danske uddannelsessektor har været en tilbøjelighed til at se sig selv i offerrollen i forhold til den udvikling: ”Økonomerne har overtaget det hele og globaliseringsmaskinen kører derudaf! En tabsfortælling, med armene lagt over kors, om de forbandede politikere, djøf’ere og manglen på frihed”.

Friheden fra en anden vinkel

Også vi, skoler og forening, har brugt mange kræfter på fortællingen om den indskrænkede frihed. Om koblingsprocenter og lovstramninger og ensretning. En væsentlig fortælling. Men det er tid til at fortælle om friheden fra en anden vinkel også, nemlig den, der handler om, hvordan vi forvalter den frihed, vi har. Og hvorfor det med skolefriheden overhovedet kan betale sig for samfundet.

Friheden bliver fornuftig, når vi taler om den, så andre kan forstå den. Hvis vi ikke sætter lys på vores egen forvaltning af frihed og frihedens muligheder, så løber politikere og økonomer med dagsordenen. Derfor er ”Fagligheden og anstrengelsens poesi” et nødvendigt projekt.

Stefan Hermann gør opmærksom på, at det i det 20. århundrede stort set var de frie skoler, der satte de allervæsentligste pædagogiske og didaktiske dagsordner for det øvrige uddannelsesvæsen: ”Hvem har gjort det i de seneste 10 - 15 år? Det har folkeskolens myndigheder i alliance med internationale økonomiske organisationer og deres databaserede uddannelsesforskning”.

En gave

At uddannelse og dannelse er kommet i centrum politisk er en gave for vores skoleform, for os, der tror på potentialet i netop uddannelse og i dannelse.  Ja. Privatskolerne er populære blandt forældrene i disse år på grund af skolernes markering af værdier som faglighed, tradition, disciplin og tilbuddet om et forpligtende fællesskab om børnenes faglige og personlige udvikling. Men det er, som Stefan Hermann udtrykker det, en succes, hvor ”selvfedmen venter lige om hjørnet”. De frie – private grundskoler har et kæmpeansvar for, at der i vores samfund bliver sat fokus på, at det at gå i skole er en alvorlig og vigtig sag, og at målrettethed og vedholdenhed er det, der tæller.

Med projektet ”Fagligheden og anstrengelsens poesi” vil vi gøre opmærksom på, hvordan vi som skoleform har forsøgt at forny og styrke fagligheden. Hvis ikke vi skulle kunne tale om faglighed, hvem skulle så?!

Fornyelse af fagligheden

Som vi skrev i årsberetningen, er høj faglighed en værdi og et mål for de fleste privatskoler. ”Faglighed” fortolkes ikke ens på alle privatskolerne. Det kommer til udtryk på mange måder – og det er godt!  ”Fagligheden” som værdi og begreb bør være i spil på alle skoler: Hvis faglighed er lig med kvalitet, hvad giver så kvalitet? - Og privatskolerne skal levere kvalitet! Skolen er på mange måder et spejl af samfundet - og i skolen lægger vi også kimen til, hvordan samfundet udvikler sig. Vi tror, det betaler sig at gøre sig umage. Vi tror, at det betaler sig at øve sig. Vi tror, det er sundt at sigte efter at blive dygtigere. Vi tror, at man ikke tager skade af at anstrenge sig – eller at stræbe efter at gøre sit bedste - til hver en tid.

Stefan Hermann taler - med forundring - om, at der ikke findes et pædagogisk manifest de seneste 30 – 40 år, der handler om værdien af omhu, orden, grundighed, venlighed, rettidighed, selvdisciplin og evnen til at overkomme sig selv. At have gode arbejdsvaner. At evne at spille som et hold. I stedet skrøbeliggøres børn og unge.

Nyt pædagogisk manifest?

Har vi været bange for at stå ved ovenstående værdier, fordi vi har været bange for, at det skulle misforstås som en slags ”underkastelse”? Stefan Hermann spørger os: ”Hvordan kan det være, at det er til diskussion, om det er i orden, at elever ikke må tale i mobiltelefon i skoletimerne – det er jo ikke til diskussion, om barnet må tale i mobiltelefon, når det er midt i et hopskud til håndboldtræningen!”. Det er et paradoks.

Vi ser det som ikke som underkastelse, men som muligheden for at frisætte. Vi har tidligere udtrykt det sådan: Det er rigtigt, at der stilles krav til eleverne på Privatskolerne, og det skal der, fordi der er brug for hver eneste af dem som værdifuld samfundsborger. Men kravene om at lære noget står ikke i modsætning til lysten til at lære. Krav kan være stimulerende, og disciplin og fornøjelse kan gå hånd i hånd.

Eleverne bliver dygtigere af at være engagerede og initiativrige i skolen. For os handler det ikke bare om at eleverne skal læse og regne. Det handler om, hvordan vi får eleverne til at opleve, at der er gode grunde til at lære at læse og regne, til at gøre sig umage, til at møde op i skolen og til at læse videre.

Et friheds- og dannelsesprojekt

Fagligheden står i centrum på mange privatskoler og går hånd i hånd med, at der også lægges stor vægt på dannelsesaspektet, så eleverne gennem skolens undervisning både tilegner sig viden og gennemgår en alsidig udvikling. Man må godt lære at anstrenge sig. Med ”Fagligheden og anstrengelsens poesi” ønsker vi en fornyelse af vores egne traditioner. Det er et frihedsprojekt og et dannelsesprojekt.

Derfor giver det mening, at man udvælger skoler for systematisk at kigge på, hvad det er, de gør, der gør godt. Men med bevidstheden om, at der altid er noget, der kan gøres bedre. Det er stærkt sandsynligt, at skolerne vil være kendetegnet ved det, vi gennem forskning ved virker: Skoler med høj egenmotivation hos eleverne. Skoler, der er gode til at give feedback til eleverne. Skoler, der er gode til at formulere klare målsætninger. Skoler, der er gode til at lave formativ evaluering. Skoler hvor der er gode voksen-/barn-relationer.

Danmarks Privatskoleforening ønsker at underbygge vores påstande om, hvad der virker i vores sektor. Vi vil gerne fokusere på vores ansvar over for vores børn og unge. Vi vil gerne fokusere på, hvordan vi gør det endnu bedre.

Vi ser det som frihedens forpligtelse.