Gå til indhold
Sådan genopbygger I tilliden efter utroskab

Pressemeddelelse -

Sådan genopbygger I tilliden efter utroskab

For mange mennesker i et parforhold er utroskab den ultimative svigt og brud på tillid. Det, at være i et parforhold, hvor den ene part har været utro, er en ubeskrivelig smerte, der skaber stor sorg og mistillid fremadrettet. Utroskab er også en mulighed for at mærke efter, hvordan man inderst inde har det med ens partner med henblik på at beslutte, om jeres forhold kan fortsætte.

Gode råd til at komme gennem utroskab sammen

Det mest væsentlige er, at begge parter skal være interesserede i at kigge på baggrunden for, hvad der førte til utroskab, hvilket i mange tilfælde handler om længsler og behov, som ikke er dækket igennem længere tid. Derudover handler det også ofte om, at der har været afstand mellem parret følelsesmæssigt, kommunikativt eller fysisk, hvilket har medført, at den ene part i forholdet har følt sig ensom.

Der kan være et stort behov for den part, der er blevet forrådt at tale om utroskaben og spørge ind til detaljer for at afklare nogle ting. Dette kan endda indebære at spørge ind til selve akten, hvilket i sidste ende kan medføre, at det er lettere at komme videre sammen.

Undskyldningen:

Det er vigtigt, at den part, der har været utro, kommer med en oprigtig og troværdig undskyldning. Men hvad kendetegner en god undskyldning? Det skal kunne mærkes, hvor meget personen der har været utro angrer, hvilket medvirker til at gøre undskyldningen oprigtig.

Samtalen:

Personen, der har været utro, skal altid stå til rådighed for en samtale omkring utroskaben. Det er vigtigt at kunne lægge øre til, selvom smerten også er enorm for den part, der har været utro. Hertil skal det også nævnes, at det er vigtigt at have fokus på det konstruktive og tale om, hvad der udløste utroskaben. Der kan være en tilbøjelighed til at falde i detaljer såsom jalousi og usikkerhed, men det er ikke konstruktivt. Hold derfor fokus på grundstenen i jeres parforhold og det, der skal være i fokus for at genopbygge forholdet.

Kig parforholdet efter i sømmene:

Utroskab kan ligeledes også være en lejlighed til at kigge forholdet efter i sømmene og overveje, hvorfor der i det hele taget var behov for at søge andre veje. Det kan være, at man kommer frem til, at man i virkeligheden ikke er utilfreds med sin partner, men man er derimod utilfreds med sig selv.

Kom videre sammen med terapi

Parterapi kan hjælpe rigtig mange i særlig høj grad, når der har været et tillidsbrud i forholdet. Her er der mulighed for at få bearbejdet tilliden efter utroskab, så I kan komme videre sammen.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen