Gå til indhold
Lækre faciliteter og hyggeligt klubliv
Lækre faciliteter og hyggeligt klubliv

Pressemeddelelse -

Køge Golf Klub – golf for alle

Golf og foreningsliv samlet

Køge Golf Klub, der ligger i et naturskønt område lidt syd for Køge, byder både på lækre træningsfaciliteter, proshop, restaurant og ikke mindst på et klubfællesskab med rod i foreningslivet. Da Køge Golf Klub nemlig er en forening, er man som medlem medejer og bidragende spiller til at sikre klubben en god og sund økonomi. Som medlem har du adgang til alle klubbens faciliteter, dog er adgangen til banerne afhængig af både handicap og medlemskab.

Golfklubben gæster sæsonen igennem mange golfglade spillere, og som medlem af Køge Golf Klub har du også mulighed for at deltage i en række turneringer, klubben er arrangør på. I Køge Golfklub er golf for alle, store som små, nye som erfarne golfspillere.

Klubbens baner

Golfklubbens baneanlæg ligger i et skønt, grønt område syd for Køge. Baneanlægget består af to baner og en række nyere træningsfaciliteter.

På Sydbanen kan du opleve en spændende 18-hullers parkbane med både vand og vekslende beplantning for de forskellige huller. Den intime parkbane er mere end 50 år gammel med de første 9 huller anlagt i 1970, og de sidste 9 i 1975. Banen er dog begrænset til spillere med et handicap på maks. 36 og er, for at skåne anlægget, lukket i vintermånederne.

Nordbanen er en rated 9-hullers bane for alle, hele året rundt. Selvom banen ikke er stor, giver den udfordringer til alle.

Bliv en del af Køge Golf Klub

Vil du lære at spille golf, eller skal du efter længere tids pause igen have gang i svingarmen? Få et prøvemedlemskab og lær sporten og golfklubben at kende, eller bliv nyt medlem med det samme. Køge Golfklub tilbyder forskellige medlemskaber, så du netop kan tegne dét, der matcher dine behov.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen