Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Hvornår skal du vælge en luft-til-vand-varmepumpe til din bolig?

Det skal du vide om en luft-til-vand-varmepumpe

En luft-til-vand-varmepumpe er traditionelt set opbygget med hhv. en udendørs del og den indendørs del. Udendørsdelen varierer typisk i størrelse og består ofte af et anlæg på 1 x 1 x ½ meter, der kan trække frisk luft ind og udvinde varmeenergien fra luften. Varmen ledes via rør ind i huset, hvor den bruges til opvarmning af boligens vand, der både kan bruges til bad og gulvvarme. Denne form for varmepumpe vil altid være effektiv uanset temperatur, eftersom der altid vil kunne trækkes energi ud af luften.

Hvornår skal du vælge en luft-til-vand-varmepumpe?

Hvis du står over for en udskiftning af dit gamle olie- eller gasfyr eller har behov for et køleanlæg til din bolig eller dit kontor, kan det være relevant for dig at tage en luft-til-vand varmepumpe i betragtning. Økonomisk set er luft-til-vand-varmepumpen i særdeleshed en attraktiv mulighed, hvis du har vandbåren gulvvarme, eftersom varmepumpen har en lavere fremløbstemperatur end olie- eller gasfyret.

Derudover er det et kriterie, at din bolig er velisoleret, eftersom fremløbstemperaturen er det lavere sammenlignet med olie- og gasfyret, hvis varmepumpen skal kunne varme boligen ordentlig op.

Hvilke fordele og ulemper er forbundet med at eje en luft-til-vand-varmepumpe?

Af det nedenstående fremgår de fordele, der er ved at eje en luft-til-vand-varmepumpe:

  • Reducerede varmeudgifter ved at skifte fra olie eller naturgas
  • Slut med at tænke på olietank
  • Du støtter den grønne omstilling
  • Høj driftssikkerhed
  • Nem betjening
  • Ingen luftgener i fyrrum
  • Lav fremløbstemperatur, der er velegnet til vandbåren gulvvarme

Herunder fremgår de ulemper, der er ved at eje en luft-til-vand-varmepumpe:

  • Udedelen støjer. Bør ikke stå tæt på soveværelse eller skel til nabo
  • Ikke helt så effektiv og økonomisk som jordvarme
  • Nogle synes ikke, den er pæn at se på
  • Lav fremløbstemperatur, der kan kræve nye radiatorer
  • Skal dimensioneres korrekt til hvert enkelt hus
  • Dur ikke i dårligt isolerede huse

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen