Gå til indhold
Besøg showroomet på Gothersgade 9 i København K
Besøg showroomet på Gothersgade 9 i København K

Pressemeddelelse -

House of Finn Juhl – visionen om det ikoniske møbel

Finn Juhls møbler var skulpturelle og ikoniske mesterværker, og bør i nyere tid aldrig glemmes. Hos House of Finn Juhl skaber vi møblerne efter hans design, således at møblerne lever videre i de moderne hjem. Siden 2001 har vi været stolte over at have enerettighederne til produktion af Finn Juhls møbler og bestræber os derfor altid på at efterleve hans vision ned til mindste detalje. Det handler om kvalitet, håndværk og passion.

Fra kunsthistoriker til møbeldesigner

Først ville han være kunsthistoriker. Dernæst blev han optaget som bygningsarkitekt. I sidste ende omtalte han sig selv som autodidakt møbeldesigner. Finn Juhls livshistorie tager læseren med på en rejse, som tydeliggør baggrunden bag mandens vision for det moderne møbel.

For Finn Juhl handlede det om levende og organiske former, som han skabte ud fra sit eget kropsmål, da han ikke havde faglig viden indenfor traditionelt møbeldesign. Materialernes potentiale skulle altid udnyttes, og overgangene skulle være så naturlige som muligt. Finn Juhls møbler byder på smukke og unikke udtryk, som ikke findes i nogle andre møbler.

Præcist som Finn Juhl havde tænkt det

Efter 3 års samarbejde med Finn Juhls enke, Hanne Wilhelm Hansen, fik vi æren af at få overdraget alle rettigheder til produktion af de møbler, som Finn Juhl havde designet. Siden da har House of Finn Juhl sat en stor ære i at efterleve hans vision og passion for møbeldesign, således at hans drøm aldrig dør. Møblerne designes altid så præcist som muligt, hvad end det er efter instrukser fra tegning, museumsudstilling eller skrift.

Bag ethvert design gemmer der sig mere end blot en instruks; der gemmer sig et menneske med en ide. Det handler om at forstå kunstneren bag møblet, så det ikke blot er de tekniske detaljer, men også selve passionen og følelserne bag dem som kommer udtryk.

Lad House of Finn Juhl inspirere dig

Finn Juhls arv skal respekteres og efterleves med samme passion, som kunstneren bag den selv havde. Vi forsøger at producere efter samme traditioner som Finn Juhl selv producerede efter, og holdbarheden skal altid være i top. Moderne tekniske løsninger muliggør desuden, at designs som før var umulige, nu kan skabes nøjagtig som Finn Juhl havde tænkt det.

Udforsk indretningsmulighederne hos House of Finn Juhl, og lad det enkelte møbel i dit hjem være et kunstværk. 

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen