Gå til indhold
Udestue
Udestue

Pressemeddelelse -

Gode råd til dig, der overvejer en udestue

Når solens stråler står ind gennem vinduerne, og det stadig er for koldt at være udenfor for længe ad gangen, kan en udestue være en perfekt løsning til at nyde de lyse timer lidt længere.

Udestue eller vinterhave?

Når du beslutter dig for at bygge en udestue, er der nogle krav til byggeriet, som skal opfyldes. En udestue og vinterhave er næsten det samme, men hvor udestuen er tænkt til at nyde sommertimerne længere hen på året, er en vinterhave en form for drivhus, der bygges på huset. Den helt afgørende forskel på en tilbygning og en udestue er, om rummet er opvarmet eller ej. Der er helt andre krav til en tilbygning, da den skal opfylde krav om isolering, rumhøjde og andet til beboelse. Fælles for de tre er dog, at de primært har store glaspartier, som fanger en masse ekstra sollys.

Krav til bebyggelsen

Kravene for en udestuei glas er ikke så skrappe, som dem for en tilbygning. En udestue bygges på en terrasse eller et andet fast grundlag og uden fundament. Det kræver altid en byggetilladelse at lave en udestue, og byggeriet skal også færdigmeldes til kommunen. Sørg for at overholde de gældende retningslinjer for bebyggelse på grunde og omkring skel. Du kan undersøge ved kommunen, hvad reglerne er.

Brug og stil

Det er fristende at banke en udestue op med det samme, men inden hammeren findes frem, så overvej, hvad udestuen skal bruges til. Skal den kunne bruges hele året, eller mest om sommeren, hvor solen kan varme rummet op. Det har betydning for isolering og vinduer. Hvordan skal stilen være? Overvej, hvordan udestuen bedst kommer til at passe ind i stilen med resten af huset, så der er harmoni.

Udestuer kan leveres i flere grader af samlet, så der er mulighed for selv at gå i gang fra bunden, eller at få leveret udestuen næsten færdig og klar til montering.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen