Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Dette el-arbejde må du selv udføre

Når det kommer til el-arbejdet, kan det være lidt svært at have styr på, hvad du godt selv må lave, og hvad der skal uddannede folk til at hjælpe dig med. Derfor kan du i denne artikel læse nærmere om, hvad du skal have professionelle elektrikere til at foretage samt hvilket arbejde, du selv kan foretage lovligt.

Hvad må du selv udføre?

Af det nedenstående kan du læse, hvilke el-opgaver du selv på udføre:

  • Udskifte eller montere stikpropper og ledningsafbrydere, apparatkontakter og transportable stikkontakter (forlængerled, tristikdåser m.m.)
  • Reparere elapparater, fx udskiftning af ledning, der fører strøm til apparatet (tilledning) og udskifte fatning
  • Udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord - og dermed med to huller - op til 250 v i boligen
  • Udskifte almindelige afbrydere til lysdæmpere eller til afbrydere med tidsfunktion og lignende i boligen
  • Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen - inklusiv lavvolt belysning, der leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning

Hvad skal en autoriseret el-installatør udføre?

Af det nedenstående kan du læse nærmere om, hvad el-installatøren ifølge loven skal udføre:

  • Nye el-installationer i boligen
  • Opsætte halogenlamper, hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig
  • Udvide eksisterende el-installationer i boligen, f.eks. sætte en ny stikkontakte op ved siden af en eksisterende
  • Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med spænding over 250 volt
  • Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller stikkontakter

Hvilke konsekvenser kan der være ved at udføre alt el-arbejde selv?

For det første er det fra lovens side fastsat, hvad du gerne selv må udføre, og der en grund til, at der er sat denne grænse. Derfor bør du altid holde dig inden for denne. Hvis du alligevel forvilder dig ud på den anden side af denne grænse, kan det have konsekvenser. For det første er det ulovligt, men det kan også have store sundhedsmæssige konsekvenser, hvis du kommer til skade. Det kan nemlig være meget alvorligt at få stød. Derfor bør du altid kontakte en kompetent elektriker, hvis du skal have lavet nogle af ovenstående ting, hvor det fra lovens side kræver en el-installatør eller elektriker.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen