Gå til indhold
Tag på romantisk weekend på Hotel Ærø
Tag på romantisk weekend på Hotel Ærø

Pressemeddelelse -

Charmerende byhotel i Svendborg

Historisk hoteloplevelse i Svendborg

Midt i det historiske Svendborg er Hotel Ærø placeret midt på havnen, hvor det har ligget siden 1889. Hotellet var dengang byens havnehotel og værtshus for de lokale sømænd og håndværkere, som kunne få en opredning eller slukke tørsten på hotellet. Hotellet gemmer også på en kærlighedsfortælling om det elskende par Sixten Sparre og Elvira Madigan, der tilbragte deres sidste tid sammen i Tårnværelset på Hotel Ærø i 1889. Den historie florerer stadig blandt hotellets gæster den dag i dag. I dag byder hotellet indenfor til at andre romantiske par kan skrive historie i Svendborg og se tilbage på et uforglemmelig ophold på Hotel Ærø.

Faciliteter på Hotel Ærø

Som historisk hotel i Svendborg har Hotel Ærø selvfølgelig bibeholdt indretningen efter engelsk kolonistil med charmerende tapeter, bløde gulvtæpper og flotte tunge gardiner. Derudover er hotellet restaureret med respekt for de omkringliggende historiske bygninger, så hotellet fremstår som en tidslomme, der er flot og velholdt.

Hotellet har både værelser, hotelsuiter og ferielejligheder enten med udsigt over havnen eller hotellets hyggelige gårdhave. I hotellets restaurant serveres traditionel dansk mad af højeste kvalitet.

Forskellige ophold på Hotel Ærø

Hotellet tilbyder flere forskellige opholdstyper, eksempelvis golfophold med både overnatning på Hotel Ærø, adgang til greenen og morgenmad/aftensmad. Eller et romantisk weekendophold med alt arrangeret lige fra bobler på værelset til massage til tre retters middag. Hotel Ærø står for al planlægning, så hotellets gæster kan nyde enten weekend eller ferie på hotellet og få mest muligt ud af opholdet. Hotellet tilbyder også dagsaktiviteter såsom havkajak eller morgenbadning ved Svendborg Lystbådehavn.

Smukke naturskønne omgivelser og andre aktiviteter

Da Hotel Ærø ligger lige ned til havnen, er det oplagt at sejle en tur i det sydfynske Øhav, hvor man kan sejle til enten Ærø, Lyø eller Drejø. Nogle øer er beboede andre er ubeboede, så det er kun fantasien, der sætter grænser, hvis man vil lege opdagelsesrejsende i det sydfynske Øhav. Om sommeren kan man også tage på rundfart i Svendborgsund med veteranskibet M/S Helge, der blandt andet vil sejle forbi Christiansminde og Valdemar Slot. Du kan også vælge at besøge Valdemar Slot på Taasinge, og hvis du er til flere museer findes også naturmuseet, Naturama, i Svendborg, som også er et besøg værd. Hvis du modsat er til frisk luft og gåture, er det oplagt at gå en tur på Øhavsstien. Stien tager dig forbi nogle af de flottest naturområder på hele Sydfyn.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen